Der spilles også serie 1 fodbold i området efter sommerferien.
Det sørgede Rødding IF for ved at vinde eftermiddagens hjemmekamp mod Varde IF med 2-0.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Dermed slutter Varde IF tredjesidst og skal i playoff-kampe, mens Rødding IF er sikret en plads i serie 1 også efter ferien uanset resultatet af den sidste kamp.
Første halvleg bød ikke på meget spil i de to felter, men fem minutter før pausen tog Martin Hansen chancen udefra og bragte Rødding IF foran.
Efter pausen havde Varde IF et par gode muligheder uden at få scoret, og et kvarters tid før slutfløjtet blev sejren slået fast.
Hjalte Ørts Johnsen sparkede langt udefra, og bolden blev banket på underkanten af overliggeren og slog ned i jorden og op i nettaget.
Føringen på 2-0 var i hus og skulle så forsvares.
Seks minutter senere så Magnus Muurholm Madsen gult for protester mod en dommerkendelse og måtte holde pause.
Trods en spiller i undertal lykkedes det for et godt kæmpende Røddinghold at holde gæsterne fra at score.
(Fotos: migogvejen©)
Martin Hansen bragte Rødding IF i front inden pausen.
Hjalte Ørts Johnsen bankede Røddingholdet foran med 2-0.