Følg migogvejen på Facebook  

Forårssæsonen i fodbold synger på sidste vers, og op- og nedrykkere skal snart findes.

For Røddings serie 1 hold venter der en spændende afslutning.

 

(læs videre under annoncen)

Frisør Zano

(tryk på annoncen og se mere)

 

Lørdag hentede holdet et enkelt point ved at spille uafgjort 1-1 i hjemmekampen i lokalopgøret mod Ribe BK.

- Vi spiller en ganske udmærket første halvleg og kommer foran lidt før pausen på mål af Frederik Zeberg efter et virkelig flot gennemspillet angreb, fortæller holdleder Jesper Riber Iversen.

- I anden halvleg har vi egentlig ganske udmærket styr på kampen, men ud af ingenting får Ribe udlignet efter en fejl af vores målmand. Vi har flere chancer, men ind ville bolden ikke, lyder det videre.

Nu venter der tre meget afgørende kampe, hvor den næste opgave bliver udekampen mod topholdet FC-Sønderborg på lørdag.

Rødding IF har inden de sidste tre kampe et forspring på 13 points ned til holdene under nedrykningsstregen, så holdet kan ikke rykke direkte ned.

Holdet på tredjesidstepladsen skal spille kvalifikationskampe, og den plads risikerer Rødding IF at ende på, men inden de sidste tre kampe ligger Rødding IF med fire points foran Varde IF, og netp de to hold mødes i næstsidste runde, der kan blive en meget afgørende dyst.

(Arkivfoto: migogvejen©)