Følg migogvejen på Facebook  

En scoring i sidste minut sikrede lørdag Røddings serie 1 hold uafgjort 1-1 i udekampen mod det ene af de to Sønderborg-tophold.

 

(læs videre under annoncen)

Byfest - Rødding - samlet

 

- Vi spillede en meget vigtig kamp mod Sønderborg Fremad, hvor der var vigtige point på spil både for os og for Sønderborg.

- Vi spiller en super god kamp og spiller 1-1, men burde have vundet kampen, men hvor vi alligevel skal være godt tilfredse med det ene point, lyder det fra holdleder Jesper Riber Iversen.

- Vi spiller en virkelig disciplineret 1. halvleg, hvor vi står rigtig godt defensivt, og hvor vi også kommer frem til store chancer og burde have ført ved halvleg. I anden halvleg kommer Sønderborg lidt bedre med, og det bliver en meget jævnbyrdig halvleg.  Med 10 minutter tilbage kommer Sønderborg foran på en fejl, hvor vi ikke får bolden ekspederet væk tæt på mål. Vi fortsætter dog med at kæmpe, og i sidste minut får Bjørn Markworth udlignet efter et hjørnespark, fortæller Jesper Riber Iversen.

Næste kamp er allerede på tirsdag hjemme mod KIF, som er et af rækkens bundhold.

- Det er en kamp, vi skal vinde, hvis ikke det skal blive alt for spændende de sidste kampe, noterer Jesper Riber Iversen og henviser dermed til, at holdet ligger i den nederste halvdel og gerne vil undgå at blive en del af nedrykningskampen.

(Foto: migogvejen©)