Følg migogvejen på Facebook  

Speedwaykører Martin Steen Hansen er nu blevet overflyttet til sygehuset i Esbjerg efter at have opholdt sig på OUH i Odense efter hans alvorlige styrt i Grindsted i lørdags.

»Han bevæger sig meget lidt rundt, men har ondt og er meget træt og sløv«, fortæller familien i Facebook-gruppen MSH Speedway.

Hans nætter er ikke særlig gode, og som det lyder:

»I samråd er der besluttet, at vi bliver nød til, at give ham den fornødne ro, håber i har forståelse for dette, og vi skriver igen, når han er klar til flere besøg«, skriver familien, der igen takker for den støtte, de har fået efter den unge kørers styrt.

Han fik ifølge familien ved styrtet et par mindre blødninger i hjernen og fire brud i ryggen.

(Arkivfoto: LLN Press©)