Følg migogvejen på Facebook  

FODBOLD: Mål af Jannick Knudsen og Lasse Lundgård Jørgensen i kampens første 23 minutter var nok for Føvling/Stenderup UI til at hente tre points i aftenens hjemmekamp mod Hviding IF/Kvik 70 i serie 3.

Inden pausen fik gæsterne recuceret til 1-2, som blev slutfacit.

Dermed topper Føvling-holdet puljen med 18 points for ni kampe, mens Esbjerg fB følger lige efter med 17 points, men kun for otte kampe.

Vejen SF indtager tredjepladsen med 13 points for ni kampe.

 

(læs videre under annoncen)

Frisør Zano

(tryk på annoncen og se mere)

* * *

 

FODBOLD: Det ser ud til at blive kamp om at undgå tredjesidstepladsen i serie 1.

Efter nederlag i de to seneste kampe er Rødding IF igen på vej ned til pladsen, der koster kvalifikationskampe for at blive i rækken. Som omtalt tabte Rødding IF mandag udekampen mod BV Oksbøl med hele 1-7.

- Der var lagt op til en brag af en kamp, hvor vinderen af kampen kunne hægte sig på de to tophold fra Als. Kampen blev dog en stor fuser fra os, og kampen blev tabt i første halvleg efter to hurtige mål efter personlige fejl. De sidste 10 minutter af første halvleg kommer vi bedre med og får også reduceret før pausen ved Hjalte Johnsen på straffe, fortæller holdleder Jesper Riber Iversen.

- Vi kommer rigtig god ud til anden halvleg, hvor Oksbøl stort ser ikke har bolden de første 25 min, hvor vi har flere store muligheder for at få udlignet og også at komme foran, men sådan skulle det ikke være. Derefter falder vi fuldstændig fra hinanden, og Oksbøl laver fem mål de sidste 20 minutter og vinder en fortjent sejr, fortsætter holdlederen.

Han gør det samtidig klart, at der skal helt andre boller på suppen i weekenden.

- Vi skal være mere mentalt klar til den næste store opgave, som er mod Sønderborg Fremad på lørdag.