Det blev som ventet en vanskelig opgave for Røddings serie 1 hold i lokalopgøret i Ribe.
Facit blev en sejr til hjemmeholdet på 2-1.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Kampen blev spillet i en voldsomt blæst, som gjorde det meget svært at spille. Vi starter ellers godt, og efter små 20 minutter skulle vi have været foran efter et par store chancer, konstaterer holdleder Jesper Riber Iversen
Det lykkedes ikke.
Ribe BK kommer i stedet foran efter knap 30 minutter på et straffespark, og få minutter efter øger de føringen til 2-0, hvor Røddingholdet mener en Ribe spiller har hånd på bolden, men der bliver ikke fløjtet.
- Anden halvleg bliver en meget rodet forestilling, og vi formår ikke at komme frem til de helt store chancer. Dog får vi reduceret i slutningen af kampen ved Frederik Zeberg. Ribe vinder en fortjent sejr, og vi må sige, de ville det mere end os, siger Jesper Riber Iversen til migogvejen.
Rødding IF spiller igen i morgen aften i Oksbøl.
- Her kommer vi til at møde et hold, der spiller meget fysisk, og hvor vi tabte den første kamp med 4-0.
- Vi skal have vores optimistiske spil tilbage, hvor vi spiller hurtigt fremad, når vi har bolden. Lykkes det, tror jeg på, at vi får point i Oksbøl, vurderer Røddings holdleder.
Der er også vigtige points på højkant i en pulje, hvor der er tæt løb ikke mindst om pladserne fra tre til seks.
(Foto: migogvejen©)