En go' første halvleg var nok for Røddings serie 1 hold i aftenens hjemmekamp mod Kolding B.
Efter de første 45 minutter førte hjemmeholdet med 3-0, og selvom gæsterne fik reduceret kort inde i anden halvleg, blev der aldrig spænding om resultatet.
Forsvaret sørgede for, at gæsterne ikke fik tilspillet sig de store chancer.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Oskar Tygesen bragte Rødding IF foran efter et par minutter, inden Peter Schmidt Tønder og Frederik Zeberg øgede til 3-0, og kampen endte altså med en sejr på 3-1.
Med sejren er Røddingholdet nu oppe på ni points efter fem kampe og ligger i den bedste halvdel i en en ret tæt pulje.
Søndag aften spiller Rødding IF igen på hjemmebane. Her kommer Kolding IF på besøg.
(Fotos: migogvejen©)
Røddings serie 1 hold afgjorde kampen med tre scoringer i de første 35 minutter.
Du kan selv vurdere, om du mener, Bjørn Markworth er enig i den advarsel, dommeren her giver ham og en modstander.