Også i sæsonen tredje kamp har Rødding IF i serie 1 fordel af hjemmebane.
Efter sejren over Sønderborg Fremad på 2-0 kommer der igen et Sønderborg-hold på besøg - nemlig FC Sønderborg.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
FC Sønderborg er kommet godt i gang og har ni point for fire kampe og ligger på en delt førsteplads.
- Opskriften på en sejr fredag vil igen være at stå godt defensivt og ellers tør at udfordre og spille hurtigt, når vi har bolden, vurderer holdleder Jesper Iversen.
- Vi må dog undvære Marius Conradsen, som desværre har brækket kravebenet og er ude de næste mange kampe, beklager Jesper Iversen.
- Der er stor optimisme i vores trup og efterhånden hård konkurrence om pladserne, og inden længe kommer de sidste tilbage fra udlandsrejser, så det tegner rigtig godt, mener Jesper Iversen, der igen håber at få god opbakning fra tilskuerne.
Serie 5 holdet spiller også hjemme. Her kommer Nustrup UF på besøg søndag.