Også i sæsonens anden kamp har Røddings serie 1 hold fordel af hjemmebane.
I morgen aften - fredag - kommer topholdet fra Sønderborg Fremad på besøg.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Efter en lidt hård start, hvor vi tabte den første kamp mod BV Oksbøl med 0-4, møder vi nu Sønderborg Fremad, som har vundet de første to kampe med en samlet score på 10-0.
- Der er ingen tvivl om, at denne kamp bliver en hård nød at knække, og at det bliver vigtig, at vi får vores forsvar til at stå rigtigt, erkender holdleder Jesper Iversen.
Omvendt er han ikke i tvivl:
- Hvis vi formår det, er jeg ikke i tvivl om, at vi også nok skal komme til vores chancer, og så skal vi udnytte vores chancer bedre som mod Oksbøl.
Gejsten i spillertruppen fejler ikke noget, så der er optimisme og håb om point mod topholdet.
- Vi ser frem til, at der også i morgen vil være stor opbakning til kampen, noterer Jesper Iversen, der på billedet ses bag træner Søren Peter Hansen.
(Foto: migogvejen©)