I fodboldspillernes serie 1 startede Rødding IFs nyoprykkere i aften på eget græs i silende regnvejr, og det blev en svær start.
Facit blev en sejr til et godt spillende gæstehold fra BV Oksbøl på 4-0 efter 3-0 ved pausen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Vi kommer bag 0-1 og senere 0-2, hvor vi slet ikke var kyniske nok i vores forsvarspil, og det blev 0-3 lige før pausen.
- Resultatet ved pausen snyder dog lidt, da vi har chancer til et enkelt eller to mål, konstaterer holdleder Jesper Iversen.
I 2. halvleg spillede Rødding-holdet klart bedre.
- Vi havde flere større chancer, som havde fortjent bedre, men gæsterne fra Oksbøl slukkede kampen til 4-0 og vandt en fortjent sejr.
- Vi er dog fortrøstningsfulde og ser frem til de kommende kampe, hvor der forhåbentlig venter nogle points, siger Jesper Iversen til migogvejen.
Fredag aften spiller Rødding IF igen hjemme, og her kommer Sønderborg Fremad på besøg.
(Arkivfoto: migogvejen©)