Følg migogvejen på Facebook  

Driften af en stor klub som Vejen HK kræver mange frivillige.

En af dem er Henrik Hedegaard, der tirsdag aften blev hædret med titlen som årets frivillige i klubben.

Det skete ved sæsonafslutningen, hvor han hentede flest stemmer fra de 350 deltagere.

De øvrige nominerede var Klaus Thomsen, der gennem årene har haft mange poster - bl.a. som formand - i klubben, og klubbens U8 trænerteam bestående af Jette Eskildsen, Annegrethe Jørgensen og Rita Sørensen.

 

(læs mere under annoncen)

IdeCentret - Casper på maling

(tryk på annoncen og se mere)

 

Om Henrik Hedegaard lyder det fra klubben:

- Henrik Hedegaard er en af de mange, der tager del i vores fællesskab omkring foreningen:

Spiller hans drenge kamp, sidder Henrik klar på tilskuerpladserne, og meget ofte melder han sig til at trykke på knapperne ved dommerbordet.

Henrik er med til at samle forældrene på lægterne med godt humør og meninger om håndboldspillet, så der skabes relationer og fællesskab også udenfor banen.

Henrik bakker op om alt det, der skaber gode oplevelser for vores spillere. Han stiller op, når der skal hjælpes for at skaffe penge til klubben. Han er på pletten, når der skal skaffes penge til ekstra trøjer og ture.

 
 

(Fotos: migogvejen©)

 

vejen hk 24 02

De nominerede på scenen ved afsløringen.