Årets forening i Vejen Kommune er Skrave UIF.
Det blev afsløret ved aftenens hædringer i Hærvejshallen i Bække.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det skete i konkurrence med Jels Roklub, Askov/Malt Ungdoms- og Idrætsforening og Vejen Bueskytteforening.
Fritidsrådet valgte Skraveklubben ud fra denne indstilling:
»Skrave UIF fortjener foreningsprisen, fordi det er en forening, som rummer alt. Gymnastik, krolf, ungdomsklub, familie- og friluftsliv, fodbold, hockey, yoga, spinning. Alt er muligt i SUIF.
Får du en god ide, så sæt igang, man får aldrig nej. Vi har endnu ikke oplevet at mangle instruktører, og alle hold bliver til noget, også selvom. der kun er tre, for de tre skal også have oplevelsen.
Skrave UIF er en forening, hvor alt er muligt.
Familie- og friluftliv laver spissammen aftner, naturvejleder turer, hytteture, kulturoplevelser, virksomhedsbesøg og meget mere.
Ungdomsklubben er for børn og ung i og uden for sognet, hvor der bliver lavet alt fra kreative aktiviteter til kanoture, filmaftner, spilleaftner mm.
Under Skrave UIF findes også et OBS udvalg (Oplysning til Borgere i Skrave), som arrangerer udflugter for alle. Der er Skraveavisen, som udkommer en gang om året med præsentation af nytilflyttere, arrangementer i løbet af året, fortællinger fra stort og småt. Ddet kan være en har været ude og rejse, har oplevet noget særligt eller en god historie fra Lokal historisk forening, om Skrave før og nu. I Skrave er der plads til alt og alle.«
(Fotos: migogvejen©)
Formanden, Jane Lorentzen, og kasserer Ole Aarup venter på afgørelsen.
John Hansen fra Sdr. Hygum Rideklub, der blev årets klub i fjor, afslørede navnet på årets forening og ønsker til lykke.
Fire foreninger var indstillet til lederprisen. Det er fra venstre Skrave UIF, Jels Roklub, Askov/Malt UI og Vejen Bueskytteforening.
Til højre er det formanden for kommunens udvalg for sundhed, kultur og fritid, Jørgen Thøgersen (A).