Bjarne Lastein - folketingskandidat Antenneforeningen Vejen - topannonce Skjern Bank - vi er lige i Bramming

Genåbningen af bagerbutikken i Nørregade i Vejen trækker ud.

 

(læs videre under annoncen)

CS Pølsemageri - smørrebrød

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Fredag aften blev et omklædningsrum på første sal af en bagbygningramt af brand, og det ødelagde strømforsyningen.

Første melding var, at butikken ville åbne søndag efter en dags lukning, men det var for optimistisk.

- Skaderne er åbenbart mere kompliceret, end en bager kan vurdere, skriver bagermester Brian Yde fra Byens Brød og Cafe på butikkens Facebook-side.

Han konstaterer med beklagelse, at butikken ikke kan åbne i denne uge.

Han håber, at der igen kan langes brød over disken tirsdag, men intet er afgjort endnu.

(Foto: migogvejen©)

Vejen IC - træning 2021

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

 

Mange virksomheder efterlyser i øjeblikket arbejdskraft i kortere eller længere tid.

Mange giver udtryk for, at de godt kunne bruge en ekstra hånd til forskellige opgaver.

 

(læs videre under annoncen)

Toyota - aygo

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Netop den mulighed tilbyder Hanne Beck nu i sin nye virksomhed med netop det navn - »Den ekstra hånd«.

- Jeg har valgt at gå egne veje og tilbyde min hjælp på freelancebasis primært med bogføring og administration, fortæller den 53-årige Hanne Beck.

Hun har mere end 30 års erfaring i administrationen hos erhvervsvirksomheder og vil nu tilbyde sin hjælp til andre.

- Det kan være f.eks. bogføring, der kun strækker sig over nogle få timer for den enkelte virksomhed, eller længere opgaver, noterer Hanne Beck, der har de første aftaler i hus.

- Ved at vælge denne model skal virksomheden ikke betale for en fuldtidsansat, men kun for de timer, der er brug for, påpeger Hanne Beck.

Udgangspunktet er bopælen i Vejen, men hun tager gerne ud på virksomheden og laver arbejdet, hvad enten det er bogføringen, tasteopgaver, varemodtagelse, optælling på lageret eller andet.

- Er der foreninger, der ønsker hjælp til det administrative arbejde og måske en kasserer, der sidder uden for bestyrelsen, er jeg også klar, fortæller Hanne Beck, der gennem årene har siddet i en række bestyrelser og faktisk også gør det i dag.

(Foto: migogvejen©)

 

Mange gik søndag morgen forgæves efter morgenbrød.

Branden i et omklædningsrum på førsate sal ved Byens brød og cafe i Vejen fredag aften betyder, at butikken på Nørregade må holde lukket.

Ilden ødelagde el-installationerne, så der kan ikke bages.

På sin Facebook-profil skriver bagermester Brian Yde, at han håber, det er muligt at åbne igen tirsdag morgen, men intet er afgjort endnu.

(Foto: migogvejen©)

 

migogvejen skrev fredag aften om branden:

https://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/6136-ilden-gik-gennem-taget

Nørregaard biler - bund

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Til foråret kommer der igen liv i hjørnet på Torvet i Rødding.

Der var dog allerede i dag masser af liv, da flere end 100 tilhørere ønskede at høre Frode Poulsen fortælle, hvad han har i sinde at bruge hjørnet til.

 

(læs videre under annoncen)

 MC Syd bundannonce

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Senest var det sportstøj, og det er næppe helt forkert at konstatere, at det nu bliver noget helt andet.

- Det bliver noget med vin, whisky, gin og chokolade, fortalte Frode Poulsen.

- Butikken har en rigtig god beliggenhed, og vi har søgt efter noget, der ikke helt er her i byen i forvejen, lød det videre.

Svaret var også klart, da en af tilhørerne forslog, at der kunne være en lille cafe, hvor der kan købes kaffe.

Her var svaret nej. Det kan i stedet købes på hotellet på den anden side gaden.

Der overvejes dog, om der både skal være kaffe og te til salg i butikken - til at drikke derhjemme.

- Tanken var egentlig, at vi skulle åbne til jul, men det ventes i stedet at blive omkring 1. marts, forklarede Frode Poulsen.

Planen er i øvrigt, at den lille del af butikken kan lejes ud til andre. Det kan være sæsonbetonet måske med is om sommeren og julestue i december.

- Jeg ser fremtiden for Rødding By som meget positiv, konstaterede Frode Poulsen.

Han forklarede samtidig, at der er snak om at etablere en »Kop & Kande« i den tidligere Imerco-bygning.

- Det er ikke os, der har noget med det at gøre, men vi stiller gerne vores viden til rådighed, påpegede Frode Poulsen.

Inden han forklarede om planerne, fortalte Carl Holst om bygningens mere end 100-årige historie.

Interessen for arrangementet var i øvrigt noget større end forventet, så der måtte hentes flere stole.

På billedet er det Tove og Frode Poulsen foran sportshjørnet, der snart blive åbnet igen.

(Fotos: migogvejen©)

 

frode poulsen 21 02

Frode Poulsen

 

frode poulsen 21 03

Mange ønskede at høre om planerne.

 

frode poulsen 21 04

Carl Holst fortalte om bygningens historie.

 

frode poulsen 21 05frode poulsen 21 06

 

Området har fået en ny bilforretning.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen Kommune bundannonce

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det er Leo Christensen, der har lejet sig ind på Esbjergvej 73 i Brørup og etableret »Leo Christensen ApS«.

- Jeg har overvejet det i en periode og fandt så de her lokaler og glæder mig til at komme i gang, siger Leo Christensen til migogvejen.

De første biler er inde i salgsafdelingen, men det er først for alvor i næste uge, at startsignalet lyder.

- Det handler primært om salg af nyere, brugte biler og alle mærker, men jeg tager alt i bytte, fortæller Leo Christensen, der også er klar til at købe brugte biler.

De seneste mere end 10 år har han været ansat hos Toyota i Vejen, men han er ikke ukendt med at være selvstændig.

Han har tidligere drevet egen bilforretning i Grindsted i mere end 15 år, men nu gælder det forretningen i Brørup.

(Foto: migogvejen©)

Marie Ebsen - valgannonce

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

 

Vejen Kommune har hentet endnu en topplacering.

 

(læs videre under annoncen)

377 x 300 Gadeberg Auto ny

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Denne gang gælder det en opgørelse om beskæftigelse - »Danmarks bedste beskæftigelseskommune«.

Det er Dansk Arbejdsgiverforening, der står bag undersøgelsen, der placerer Vejen Kommune på en femteplads, der samtidig er den højeste i Sydjylland.

- Undersøgelsen viser, at Middelfart er den kommune i Danmark, der har skabt de bedste resultater på beskæftigelsesområdet. Middelfart er dermed Danmarks bedste beskæftigelseskommune 2021, skriver Dansk Arbejdsgiverforening.

Derefter kommer Jammerbugt, Herlev og Frederiksberg Kommuner og altså Vejen på femtepladsen.

Om undersøgelsen lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening:

- Som optakt til kommunalvalget tager DA temperaturen på de kommunale forskelle på beskæftigelsesområdet og stiller skarpt på fem indikatorer, der belyser, hvilke kommuner der klarer sig henholdsvis bedst og dårligst.

De fem indikatorer bidrager til at finde svar på fem centrale spørgsmål:

• Hvordan er det gået med beskæftigelsen i jeres kommune?
• Betaler I for meget til offentlig forsørgelse i jeres kommune?
• Søger de ledige i jeres kommune aktivt job?
• Hjælper kommunen de ledige ind på en virksomhed?
• Overlades de unge til sig selv i jeres kommune?

- Målingen er endnu et bevis på, at Vejen Kommune ligger helt i top i forhold til erhvervsservice og gode rammebetingelser for virksomheder, skriver Vejen Kommune på sin Facebook-side.

(Genrefoto: LLN Press©)

  

Hele undersøgelsen fra DA kan læses her:

https://da.dk/globalassets/kommunalvalg-2021---danmarks-bedste-besk%C3%A6ftigelseskommune.pdf

Nils Brøndumbo - valgannonce

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

 

Tirsdag morgen lød startskuddet til en ny netværksgruppe i Vejen.

 

(læs videre under annoncen)

Blomsterporten - buketter

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Under temaet »sammen er vi bedst« inviterede basketballklubben, BKV'81, til informationsmøde i Vejen Idrætscenter.

12 personer var med fra starten, men fra morgenstunden fik klubbens formand, Morten Jensen, afbud fra yderligere tre sygdomsramte deltagere.

Netværksgruppen er etableret i samarbejde med Tinna Essenbæk Hvalkof fra firmaet Netsøg.

- Vi bliver aldrig færdige med at udvikle os, og disse møder skal være med til at give ekstra energi og inspiration, lød det bl.a. fra Tinna Hvalkof.

Hun gjorde det samtidig klart, at det er dem, der giver noget, der får noget igen.

Næste møde er 30. november, og Morten Jensen fortæller, at der allerede er flere, der har ønsket at deltage.

(Fotos: migogvejen©)

 

bkv netværk 21 02

Tinna Hvalkof er tovholder i den nye netværksgruppe.

 

 

 

Der var store smil hos Naturli' Foods i Vejen mandag formiddag, hvor der var ministerbesøg.

 

(læs videre under annoncen)

377x300 Tove Klose 2021

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det var den socialdemokratiske borgmesterkandidat i Vejen Kommune, Jørgen Thøgersen (A), der havde inviteret sin partifælle, fødevareminister Rasmus Prehn, til et besøg på virksomheden.

Allerede i programmet var det muligt at se, det var et besøg, ministeren brændte for.

Det er ikke hver dag, en minister afsaætter to timer til et virksomhedsbesøg, og han var ikke blevet skuffet.

- Det har virkelig været kanongodt, noterede Rasmus Prehn ved afslutningen.

Naturli' producerer plantebaserede fødevarer til en snes lande. Ud over Europa gælder det Japan, Australien og New Zealand. I Australien går det faktisk så godt, at der er bygget en fabrik.

- Det kommer til at gå virkelig stærkt det her. Der kommer virkelig turbo på, påpegede Rasmus Prehn om de plantebaserede fødevarer.

En vurdering, der bakkes til fulde op af firmaets direktør, Henrik Lund.

- Flere og flere vil gerne spise plantebaseret, og hvis tingene smager godt, tænker folk ikke så meget på, hvad det er, noterede Henrik Lund, der glædede sig over ministerbesøget.

Naturli' Foods har oplevet en stor vækst og investeret mange penge i virksomheden i Vejen, der tidligere husede margarinefabrikken Grønvang.

Forude venter yderligere investeringer.

- Enormt mange landmænd er også interesseret i det her og vil gerne levere til os og måske tjene lidt mere, fortalte Henrik Lund om projektet »fra foder til føde«.

Tallene viser, at det er de unge, der går forrest, når det gælder plantebaseret mad, men som Henrik Lund konstaterede:

- Vi skal ikke presse, men omfavne folk, og den største barriere for mange er, hvordan de kommer i gang med at spise det.

Den lokale Jørgen Thøgersen glædede sig over ministerbesøget og over, at en så stor og kendt virksomhed som Naturli' Foods investerer i Vejen i lokalerne på Grønvangsalle/Vestergade.

(Fotos: migogvejen©) 

  

rasmus prehn 21 02

Frederik Madsen, sekretariatschef i organisationen Plantebranchen, fødevareminister Rasmus Prehn, direktør Henrik Lund og Socialdemokratiets lokale borgmesterkandidat, Jørgen Thøgersen, drøftede den store udvikling, der sker i branchen for plantebaserede fødevarer.

 

rasmus prehn 21 03

Jørgen Thøgersen og Rasmus Prehn gæstede Henrik Lund og Naturli' Foods i Vejen.

 

 

Der er i eftermiddag blevet holdt dimission for førsteholdet på Solar Skolen i Vejen.

 

Navnet er måske lidt af en tilsnigelse, som de 15 nyuddannede el-installatører finder meget passende, for der er reelt talt om skolens første hold af nye el-installatører.

- Ideen om at lave denne uddannelse blev født i 2018, og vi var naturligvis spændte, men det er lækkert at se, at de nu er kommet gennem det, konstaterer manager Danni Baltzer Vinding.

Holdet har bestået af elektrikere fra store dele af landet. Blandt de 15 er installatører fra Aalborg og København.

- Det er lækkert at se det første hold, og det har været en lang rejse for jer, noterede Danni Baltzer Vinding.

Han glæder sig samtidig over, at yderligere otte hold med samlet godt 100 elektrikere er i gang.

Carsten Antonisen supplerede:

- Det er ikke noget, I er kommet sovende til. Kun de sejeste kommer igennem.

Den nye, treårige el-installatøruddannelse startede i marts 2019, og nu er de første i mål.

Et mål, deltagerne har nået samtidig med deres job i de enkelte virksomheder, hvor de er ansat.

- Nu er I klar til næste kapitel. Det kan være mere ansvar hos jeres mester eller starte egen virksomhed, konstaterede Carsten Antonisen.

(Fotos: migogvejen©)

 

solar 21 03solar 21 04solar 21 01solar 21 02

 

Spærene er oppe, men gæsterne ved rejsegildet mærkede tydeligt, at taget først er på vej.

 

(læs videre under annoncen)

Allan Lauenblad - valgannonce - privat

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Et par kraftige regnbyger ramte Fredsholmvej i Bække, da Jysk Plast Industri holdt rejsegilde på sit 600 kvadratmeter store byggeri.

Det kunne dog ikke tage det gode humør fra indehaver LarsOle Kjær Jensen og sønnen Thomas Jensen, der fremover bliver en del af virksomheden i forbindelse med et generationsskifte.

I øjeblikket produceres de mange plast-elementer i lokaler på Industrivej i Bække, men om nogle måneder kan det hele flyttes over i industriområdet, hvor der bliver et par hundrede kvadratmeter mere under tag end nu.

(Fotos: migogvejen©)

 

jysk plast industri 21 02jysk plast industri 21 01jysk plast industri 21 03jysk plast industri 21 04

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft

-->