- Detaljer
- Leif Christensen
De fleste har prøvet at lave en skriftlig ansøgning, når de søger job.
Hos firmaet »eurofins - vitamin testing« i Ladelund ved Vejen går de nu en anden vej i jagten på en række ny medarbejdere.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Vi beder i stedet ansøgerne om at søge via video på vores hjemmeside, fortæller business unit manager Lotte Nørregaard til migogvejen.
Her skal jobsøgere fortælle lidt om dem selv, og ud fra disse videoer inviteres ansøgere til et besøg hos virksomheden for at høre mere om en eventuel ansættelse, få en rundvisning i laboratoriet og ikke mindst komme til samtale.
Og det skal gerne gå stærkt, for firmaet savner arbejdskraft.
- Vi har fået flere opgaver ind og har derfor brug for flere medarbejdere. Det handler om 15-20 nye medarbejdere, lyder det videre fra Lotte Nørregaard.
På ønskelisten står laboranter, kemikere, ufaglærte laboratorieassistenter og kundeservicemedarbejdere.
Interesserede har en uges tid til at søge, da fristen udløber mandag.
- Vi har brug for medarbejdere ret hurtigt, men vi er da også klar til at vente lidt, noterer Lotte Nørregaard.
Hun glæder sig til at se, hvordan interesserede medarbejdere reagerer på at skulle søge job på video, men hun tror, det er fremtiden og glæder sig til at se videoerne og invitere til ansættelsessamtaler.
»eurofins - vitamin testing« i Ladelund har i dag ca. 100 medarbejdere, mens i alt omkring 600 medarbejdere har deres arbejdsdag hos Eurofins afdelinger i Ladelund.
(Fotos: migogvejen©)
Her er links til de enkelte jobs:
Kemiker:
https://www.recright.com/interview/public/f8b38d4f3d06628ba6430012af53f86d4b2e
Naturvidenskabelig kundeservicemedarbejder:
https://www.recright.com/interview/public/cabe3d7cc0424bb955e9785ca0b50b59bc42
Laborant:
https://www.recright.com/interview/public/e81ca4cc6720c5e6bcac8df47f9c4960a208
Laboratorieassistent:
https://www.recright.com/interview/public/c60fa867280eaa5915cd72ad0e09c838085b