- Detaljer
- Leif Christensen
Der er flere ting at markere, når Zero Auto lørdag inviterer til åbent hus på firmaets adresse på Gilbjergvej 2A i Skodborg.
Ganske vist bydes der indenfor til fødselsdag, men der sker også noget med ejerkredsen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Alex kommer nu også med i ejerkredsen, når vi til oktober går over og bliver et anpartsselskab, fortæller Jakob Rathleff til migogvejen.
Han henviser dermed til Alex Acasandrei, der er et kendt ansigt på værkstedet i Skodborg.
Samlet inviteres der lørdag til 85 års fødselsdag.
Jakob Rathleff kan skrive 40 år på visitkortet, Alex Acasandrei runder de 30 år, og her i september er det 15 år siden, Zero Auto startede i Vamdrup.
Nu gælder det salg, service og reparation af biler i Skodborg, og meldingen er klar:
- Folk er i dag mere interesseret i at få bilerne repareret end tidligere, og vi har i dag fem lifte til biler, noterer Jakob Rathleff, der omvendt også sælger 100-150 biler årligt.
Firmaet beskæftiger også en bogholder og en flexjobber.
(Fotos: migogvejen©)
Alex Acasandrei, Jakob Rathleff og Randi Quvang-Uldall i værkstedet, hvor der inviteres til 85 års fødselsdag.