For erhvervsminister Morten Bødskov (A) er der ingen tvivl.
Skal vi have mere erhvervsliv, skal der arbejdes hurtigere og mere effektivt i forvaltningerne.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Kvaliteten af sagsbehandlingen skal op. Det tager for lang tid, og der bliver lavet for mange fejl.
Sådan lød det fra Morten Bødskov om sagsbehandlingerne, da han i eftermiddag holdt foredrag for omkring 60 gæster hos NDI i Brørup.
- Det nytter ikke, at en sagsbehandling tager 2-3 år, noterede ministeren.
Opfordringen om bedre sagsbehandling var ikke rettet konkret mod Vejen Kommune, men de generelle forhold i landet.
Det handlede heller ikke om de små sager.
- Hvis store virksomheder skal vente for længe, så rykker de måske til USA i stedet, så det er vigtigt, at alle myndigheder arbejder bedre sammen i hele myndighedsfasen, fastslog Morten Bødskov.
- Tidsfaktoren og klarhed er utrolig vigtigt og er et konkurrenceparameter i dag. Det er sindssygt vigtigt at være mere oppe på tæerne end tidligere, understregede erhvervsminister Morten Bødskov.
(Fotos: migogvejen©)
Erhvervsminister Morten Bødskov (A) opfordrede til en hurtig og mere klar sagsbehandling.
60 personer tog mod tilbuddet om at høre erhvervsminister Morten Bødskov (A) fortælle om erhvervslivet netop nu.