Følg migogvejen på Facebook  

Et nyt bilmærke er på vej ind i salgsafdelingen hos Jepsen Biler i Vejen.

Eller rettere vender et mærke tilbage efter 43 års fravær.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen-net

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Jepsen Biler er kendt for handlen med Citroën, men nu kommer der også Peugeot i forretningen.

- Bilerne fra Peugeot kommer 1. marts, men vi kan allerede sælge dem nu, fortæller Hans-Gunna Jepsen til migogvejen.

Det bliver dog ikke første gang, der handles med nye Peugeot-biler.

- Vi havde faktisk forhandling af Peugeot fra 1973 til 1981, hvor vi så blev Citroën-forhandler, lyder det videre.

Hans Gunna Jepsen lægger ikke skjul på, at han altid har ønsket at fokusere på et enkelt mærke, men han mener, der er så mange ligheder mellem de to mærker, at forhandlingen af Peugeot passer godt ind.

- Vi glæder os også helt vildt til at få dem ind, konstaterer Hans-Gunna Jepsen.

Jepsen Biler har afdelinger i Vejen, Langetved og Gram, men det bliver i afdelingen i Vejen, at modellerne fra Peugeot kan ses og prøvekøres.

Firmaet har flere end 20 medarbejdere i dag, men det ventes, at der bliver behov for yderligere medarbejdere, når der nu kommer et mærke mere til.

Jepsen Biler overtager forhandlingen af Peugeot efter LKJ Biler i Vejen.

(Foto af Hans-Gunna Jepsen og Torben Friis: migogvejen©)