En fodboldkamp varer to halvlege, og det er ikke nok med en god første halvleg.
Det konstaterede Dagrofa ved formiddagens indvielse af den nye købmandsbutik i Hovborg.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- I er kommet godt igennem første halvleg med planer, indsamling og renovering af butikken.
- Nu gælder det anden halvleg, hvor det ikke er nok, hvis I kun køber det hos købmanden, I lige har glemt, og kommer og køber et rugbrød hver anden uge, lød det videre.
Dagen var historisk for Hovborg. Nu er det »min købmand«, der huserer i den nyrenoverede butik, og købmanden hedder Per Sejerøe.
Han driver butikken, men der er naturligvis kun basis for det, hvis der handles i butikken.
Det var også ham, der klippede snoren til butikken i overværelse af omkring 150 børn og voksne.
Gæster, der råbte hurra for den nye butik og blev budt på kagemand og kaffe og kunne se tilbage på en periode uden dagligvarebutik, efter Dagli'Brugsen lukkede efter 113 år.
Mange var også i tvivl, om det var muligt at samle pengene sammen, men nu er landsbyens borgere i mål. Der kan - og skal - handles lokalt.
(Fotos: migogvejen©)
(se mere under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)