Brugsen i Skodborg søger igen uddeler.
Efter mindre end to måneder er der sagt farvel til færingen Eivind Jacobsen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Det er sket efter en gensidig aftale mellem ham og COOP, fortæller den lokale formand, Jan Thomsen.
Jobbet som uddeler er slået op med ansøgningsfrist 15. februar.
- Indtil videre er Betina Markusen Brammer konstitueret som uddeler, fortæller Jan Thomsen.
Hun er et kendt ansigt i butikken, hvor hun har været ansat i 10 år.
Jan Thomsen og bestyrelsen er nu klar til igen at tage fat på ansættelsesprocessen og glæder sig over en butik i god gænge.
(Arkivfoto: migogvejen©)
