Følg migogvejen på Facebook  

- Det er ikke bare en pris. Det er et bevis på vedholdenhed, mod og evnen til at skabe vækst, hvor andre ser begrænsninger.

Sådan lød det bl.a. fra borgmester Christian Lund (V) ved gazelle-fejringen i forbindelse med UdviklingVejens nytårskur.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

- At blive gazelle kræver mere end gode tal på bundlinjen. Det kræver ideer, risikovillighed og ikke mindst mennesker, der tør satse. I har skabt arbejdspladser, udviklet jeres forretninger og bidraget aktivt til vores lokale fællesskab. Det fortjener stor respekt, noterede Christian Lund.

I øvrigt i hans første officielle tale som borgmester.

- Som kommune er vi stolte af jer. I viser, at stærk vækst ikke kun findes i de største byer, men også her, hvor engagement, samarbejde og handlekraft går hånd i hånd. I er rollemodeller for andre iværksættere og virksomheder, og I er med til at gøre vores kommune attraktiv at bo, arbejde og investere i.

- Jeg vil også rette en stor tak til jeres medarbejdere, samarbejdspartnere og familier. Gazelle-successer skabes aldrig alene, noterede Christian Lund og glædede sig til at se virksomhedernes fortsatte rejse.

17 virksomheder har modtaget Børsens Gazellepris:

  • jysk ventilation & køleteknik aps, Brørup
  • ML Proces og Maskinteknik ApS, Vejen.
  • TCB Rasser Racing ApS, Holsted.
  • Alflow Scandinavia A/S, Vejen.
  • Kjølbro Plast ApS, Gesten.
  • Skærbæk Nedbrydning ApS, Føvling.
  • JK Vent Vest ApS, Vejen.
  • Søbye Andersen Transport ApS, Vejen.
  • BJ-Agro Handel ApS, Hovborg.
  • AM 200 ApS, Holsted.
  • Vejen Hotelcenter ApS, Vejen.
  • DaneTool ApS, Rødding.
  • Walltec A/S, Bække.
  • Birger Hansen & Søn ApS, Vejen.
  • AHS-Ejendomme A/S, Brørup.
  • Søgården Brørup1 ApS, Brørup.
  • LB Byg, Skodborg ApS, Skodborg.

migogvejen har tidligere skrevet, at 16 har modtaget prisen, men den første liste, vi fik, savnede jysk ventilation & køleteknik aps, Brørup, der igen har gjort sig fortjent til titlen som modtager af Gazelle-prisen.

Vi beklager, den ikke var med i den første omtale - https://migogvejen.dk/nyheder/erhverv/12988-mange-gazelle-firmaer?highlight=WyJnYXplbGxlIl0=

(Fotos: migogvejen©)

christian lund 26 02

Christian Lunds (V) første officielle tale som borgmester var rettet mod de lokale gazelle-virksomheder.

nytarskur 26 03

Formanden for UdviklingVejen, Ole Stubbe, bød velkommen til repræsentanterne for gazelle-virksomhederne.

nytarskur 26 05

De 17 virksomheder blev præsenteret ved nytårskuren.

  

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies