Der var ikke langt fra tanke til handling, da Anette Falkner var færdiguddannet som frisør.
- Jeg blev uddannet 30. juni og startede for mig selv dagen efter her i Askov, fortæller Anette Falkner til migogvejen.
Det var i 1985, så på tirsdag har Anette Falkner og Hårtoppen 40 års jubilæum.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Et jubilæum, der tirsdag eftermiddag markeres i salonen - eller måske rettere ved pølsevognen.
- Uden mine mange kunder havde det ikke været muligt at kunne drive salon i 40 år, noterer Anette Falkner.
Og hun kan fortælle om mange stabile kunder.
- Jeg har faktisk nogle, der har været her i alle 40 år, forklarer Anette Falkner, der blev uddannet hos Salon Beauty i Brørup.
De første 10 år som selvstændig var salonen på Maltvej 55. Derefter var det 20 år på Maltvej 31, inden hun nu har været på Sandmarken i 10 år.
Hun har nok at se til i salonen, hvor hun i 12 år havde Doris Kulmbach ansat.
Nu er hun alene, og det fortsætter hun med, og hun har ingen planer om at stoppe efter de første 40 år, og meldingen er klar:
- Jeg er glade for kunderne og aldrig på et eneste tidspunkt fortrudt starten som selvstændig, fastslår jubilaren.
Hun har selvfølgelig mange lokale kunder, men der er også kvinder og mænd - og børn - fra Brørup, Vejen og Kolding, der kommer her.
- Nogle flytter fra området, men kommer tilbage, når håret skal ordnes, siger en tilfreds frisør.
En frisør, der har været med længe, men stadig jævnligt er på kursus.
- Her oplever man, at tidligere moder vender tilbage. Moderne går i ring, konstaterer Anette Falkner.
(Fotos: migogvejen©)
(se mere under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)

Anette Falkner

