I dag er en særlig dag for danske Ferm Food ApS i Bække, der har fået EU Kommissionens »go« til at bruge fermenteret rapskage som ingrediens til fødevarer.
De fleste kender de gule, velduftende rapsmarker, som pryder landskabet i foråret, men de færreste ved, at rapsen frem til i dag rent faktisk var forbudt i fødevarer.
Raps var forbudt – indtil i dag.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Raps dyrkes primært for sine olieholdige frø, der presses til madolie. Og mens du kan dynge panden fuld af rapsolie, er den resterende proteinrige pressekage altså strengt forbudt til fødevarer. Derfor bliver rapskagen primært brugt til fx foder og i biogas.
EU-reglen, der forbyder raps til konsum, hedder Novel Food, og betyder, at kun fødevarer, der er spist af mennesker i betydeligt omfang før 15. maj 1997, må markedsføres.
For at få en fødevare godkendt af EU’s fødevaresikkerhedsmyndighed, EFSA, skal ansøgeren foretage kliniske forsøg, der nemt løber op i flere millioner kroner og tager år.
Tidligere har én finsk ansøger fået sin forarbejdede version af rapskage godkendt, men autorisationen var så snæver, at den kun kunne bruges til producentens egne finske råvarer og altså ikke til dansk eller anden EU rapskage, men nu er der kommet andre boller på suppen.
Ferm Food ApS, som er specialiseret i at producere fermenterede ingredienser til fødevareproducenter, har søgt om en udvidelse af EU’s tilladte specifikationer for rapskage, og i dag træder de nye regler i kraft. Derfor må firmaet med rødder i Bække nu fremstille fermenteret rapskage baseret på danske rapsafgrøder til fødevareindustrien.
Rapskagen indeholder 28-30 procent protein og er et mere lokalt svar på en proteinkilde til fødevarer. Og der er masser af det. Så meget, at fødevareproducenterne og forbrugere kan forsynes i stor skala og til fornuftige priser.
Brancheforeningen for dansk korn og foder, DAKOFO, er særdeles begejstrede over den nye EU-tilladelse:
- Vi er verdensmestre i at producere raps i Danmark. Derfor er EU’s udvidelse af den eksisterende autorisation en kæmpe fordel for dansk rapsproduktion og for danske planteproteiner til fødevarer. Tak til Fødevarestyrelsens Novel Food team, der har bidraget med vejledning i processen, siger direktør Emil Dalsgaard Hansen fra DAKOFO i en pressemeddelelse.
Rapskagen har dog én ulempe. I sin rå udgave indeholder rapsen glukosinolater, der er et stof, som beskytter planten mod skadedyr, bakterier og skimmel. Glukosinolaterne giver frøet dets bitre smag og har gjort rapskagen svær at bruge i fødevarer.
Men den udfordring har millioner af gavnlige mælkesyrebakterier og solid-state fermentering altså løst.
Når rapskagen fermenteres med mælkesyrebakterier, starter en biologisk proces, hvor nye gavnlige nedbrydningsstoffer fremstilles og uønskede stoffer, herunder den bitre smag, nedbrydes. Derfor kan Ferm Foods fermenterede rapskage bruges i mange forskellige fødevarer så som i brød, kager, paté, pølser og plantebaserede fødevarer.
Faktisk får rapsen også konserverende evner efter fermentering. Det betyder, at brug af fermenteret rapskage i fx brød kan forlænge holdbarheden helt naturligt - uden brug af e-numre.
- Clean-label fødevarer har en høj prioritet blandt forbrugerne, og derfor er fermenteret rapskage en oplagt mulighed for at erstatte en række tilsætningsstoffer i fødevarer og dermed gøre fødevarerne mere naturlige og fri for e-numre, fortæller Ferm Foods grundlægger og direktør, Jens Legarth.
(Arkivfoto af Jens Legarth: migogvejen©)
