Følg migogvejen på Facebook  

Efter en omfattende renovering er der igen liv i den tidligere kiosk i Søndergade i Vejen.

»Ejendrøm« har taget over og er klar til at hjælpe med køb og salg af boliger i sin femte afdeling.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Bag disken som daglig leder - og parner - sidder 31-årige Kristine Lynggaard Müller, der i forvejen er godt kendt med markedet og er bosat i Andst.

- Jeg har været ejendomsmægler hos Danbolig i Vejen i seks et halvt år, fortæller hun.

Nu skal hun - sammen med indehaver Jacob Nielsen - være med til at bygge den nye butik op.

- Det handler primært om familieboliger, men også mindre erhvervsejendomme, fortæller Kristine Lynggaard Müller til migogvejen.

Butikken startede her efter årsskiftet, og flere har allerede opdaget, at der er et nyt tilbud på ejendomsmæglermarkedet i området.

- Uden at have gjort så meget for det havde vi også via afdelingen i Bramming en efterspørgsel her i området, så der er et godt grundlag for at starte her, fortæller Jacob Nielsen, der også nogle dage vil være at finde i Vejen.

Når butikken lige er landet, byder Ejendrøm på åbent hus. Det bliver efter planen 7. februar.

(Foto: PR-foto)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies