Oprindelig var det en staldbygning, men siden blev det til et festlokale.
Nu handler det om wellness for både kvinder og mænd.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det er Siri Æbelø Schmidtke, der har valgt igen at blive selvstændig og er kommet godt i gang i sin hudplejeklinik.
En klinik, der ligger i rolige omgivelser på Bækager i Grønnebæk ved Jels.
- Jeg har tidligere været selvstændig i Vojens og været i branchen i otte år, og jeg har ikke rigtigt kunne slippe det at være selvstændig, konstaterede Siri Æbelø Schmidtke overfor migogvejen inden starten.
Nu er hun i gang og er kommet godt i gang på ejendommen, der er beliggende på den stille vej, hvor hun har boet de seneste tre år.
»Klinik Siri« lyder navnet på den gamle staldbygning, hvor der kan bookes tid til bl.a. ansigtsbehandlinger, massage og behandling af bryn, vipper, hænder og fødder.
- Det er ren wellness og forkælelse, lover den nye klinikejer, der blev uddannet kosmetiker i 2004.
På adressen kan der parkeres lige ved siden af indgangen, men det kan selvfølgelig være svært for nogen at komme derud.
- Jeg overvejer på sigt også at komme ud til de ældre på f.eks. plejehjem, for de vil jo også nyde det, noterer Siri Æbelø Schmidtke.
(Foto: migogvejen©)