- Detaljer
- Leif Christensen
Politiet har mange steder, hvor de holder igen og igen med deres ATK-biler - automatisk trafik kontrol.
Skodborg er et område, hvor bilen typisk parkeres for at undersøge, om bilisterne overholder farten, og det kniber det åbenbart med, og det er netop grunden til, at de jævnligt dukker op.
Resultatet af mandagens fartkontrol på Skodborg Røddingvej antyder formentlig, at der snart igen bliver tjekket fart.
På strækningen er højeste tilladte hastighed 60 kilometer i timen, og det var ikke alle, der formåede at holde sig på den rigtige side.
Der var gang i blitzen 13 gange, og dagens rekord var 82km/t, og her nøjes bilisten ikke med en bøde - her koster det også et klip i kørekortet.
(Arkivfoto: LLN Press©)