Følg migogvejen på Facebook  

Politiet har fredag fortsat efterforskningen af en påsat brand i Holsted.

 

(læs videre under annoncen)

Tove Klose

(tryk på annoncen og se mere)

 



Syd- og Sønderjyllands Politi modtog torsdag klokken 00.44 anmeldelse om brand i en bolig på Overmarken.

Der var tale om en mindre brand, der var slukket ved brandvæsenets ankomst. Ingen personer kom til skade i forbindelse med branden.

Politiets efterforskning har vist, at branden er påsat i forbindelse med, at en person har kastet en molotov-cocktail mod ejendommen, og politiet vurderer, der er tale om en isoleret hændelse.

Politiet har foretaget en række tekniske undersøgelser og har fredag også været til stede i området for at foretage forhøringer af kvarterets beboere.

- Politiet vurderer i forbindelse med efterforskningen, at der er tale om en isoleret hændelse, lyder det i en pressemeddelelse.

Ordensmagten er fortsat interesseret i at tale med vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området i tidspunktet omkring brandens opståen.

De kan kontakte politiet på telefon 1-1-4.

(Foto: LLN Press©)

 

Politi Overmarken 22 01