Den ekstra hånd - top Antenneforeningen Vejen - topannonce Frøs Sparekasse - jan-mar 2023 Skjern Bank - rigtig størrelse

Brandfolkene fra Skodborg har i dag været på udebane - i hvert fald langt fra deres traditionelle slukningsomåde.

Klokken 12.10 lød pageren hos brandfolkene, og adressen var Fredericia.

De skulle ikke i aktion, men blev kaldt til stationsdækning i Fredericia, da stationen var tom grundet en større brand på Shell-raffinaderiet i Fredericia.

Derfor skulle der være dækning, hvis der kom endnu en udrykning. Det gjorde der ikke, og efter tre timer var de lokale brandfolk tilbage, og brandfolkene fra Skodborg kunne finde hjem.

Brandfolkene fra Rødding var også hurtigt retur - måske til sengene - efter et udkald i morges.

Klokken 05.54 lød ABA-alarmen fra Holtegården i Rødding, men der var ingen ild.

(Genrefoto: migogvejen©)

Lokalhistorisk arkiv - En Kongeåmosaik

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

SPRITBILIST: En bilist på motorvejen kontaktede politiet og fortalte, at han kørte bag ved en Mercedes, der slingrede voldsomt.

Politiet sendte en patrulje af sted og fik den slingrende bil stoppet ved Vejen.

- Der var tale om en bilist, der kørte i spirituspåvirket tilstand. En 36-årig mand fra Hovborg-området, fortæller politiets vagtchef til migogvejen.

Bilisten blev anholdt klokken 12.06, og en blodprøve skal afgøre promillen.

 

* * *

 

TYVERI: På Baungårdsvej i Vejen er der stjålet nogle fiskekasser med aluminiumsskrot og kabelskrot.

- Samtidig er der stjålet en trailer, der efterfølgende er fundet i Hedensted, fortæller politiet til migogvejen.

 

* * *

 

BRÆNDE: Politiet har fået anmeldelse om tyveri af brænde fra et privat skovområde ved Andst.

(Genrefoto: migogvejen©)

Dres - fyrværkeri

(tryk på annoncen og se mere)

 

Det blev dyrt for en 43-årig mand at være tissetrængende.

Han valgte nemlig at tisse på Jyllandsgade i Vejen.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen Gymnasium og HF

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Han sigtes for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen for at urinere på gaden, fortæller politiet.

Det koster en bøde.

- Han ville heller ikke fortælle os, hvem han var, så det koster også en bøde for overtrædelse af retsplejeloven, lyder det videre fra ordensmagten.

Det koster så bøde nummer to.

Episoden fandt sted kort før midnat.

(Genrefoto: LLN Press©)

 

 

Brandfolk fra tre af områdets brandstationer har de seneste to dage været af sted.

 

(tryk på annoncen og se mere)

Jørgen Hanson - Crazy Fireworks

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

I morges klokken 05.43 blev brandfolkene fra Brørup kaldt til Humlundvej 2 ved Glejbjerg.

Meldingen lød på brand i et landbrugsredskab, og det viste sig at være en fodervogn, der brændte - og udbrændte.

I eftermiddag har brandfolkene fra Vejen været på Specialcentret på Østerbyskolen i Vejen, hvor flæskestegen i ovnen havde aktiveret ABA-alarmen.

Torsdag var brandfolkene i Skodborg på besøg hos DLF Trifolium i Industriparken.

Her blev ABA-alarmen aktiveret, da en maskine skulle blæses ren.

(Genrefoto: migogvejen©)

 

En tyveknægt har været på spil på Vestermarksvej i Rødding.

- I perioden fra tirsdag klokken 10 til torsdag klokken 11.30 er der stjålet fiberkabler og splittere fra en container, fortæller politiet.

(Genrefoto: migogvejen©)

Mod til - Mølby og Tantholdt

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Politiet - og ikke mindst ejeren - vil gerne have en melding, hvis nogle møder hans stjålne varebil.

- I perioden fra torsdag klokken 03.00 til 06.15 har der været indbrud hos Hovborg Tømrer & Maskinsnedkeri på Høllundvej ved Hovborg.

- En port til værkstedet er brudt op, og gerningsmanden har stjålet en varebil, fortæller politiet.

Det handler om en hvid Mercedes Vito årgang 2016 med registreringsnummer CL 96 798, og den er stjålet med rette nøgle.

Politiet hører gerne fra vidner, der ser bilen.

(Genrefoto: migogvejen©)

 

IT El

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

En ulykke kommer sjældent alene, siges det.

Det var netop, hvad der skete for en bilist.

- Bilen var kørt i stykker og parkeret ud for Asbovej 11 ved Læborg.

- Den holdt der i perioden fra tirsdag 23.59 til onsdag kl. 8.00, og i den periode er der stjålet radio og subwoofer fra bilen, fortæller politiet.

(Genrefoto: migogvejen©)

Brørup Bilcenter

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

En 29-årig mand er i nat blevet sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

 

(læs videre under annoncen)

Gadeberg Begravelsesforretning

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Klokken 02.16 lyder alarmen til politiet og brandvæsenet, at der er brand på en adresse på Koldingvej mellem Vejen og Andst.

Den første melding lyder på brand i villa/rækkehus.

Det viser sig dog at være et større bål på grunden.

- Manden er ved at brænde noget hugstaffald af. En afbrænding, han faktisk havde tilladelse til.

- Det må imidlertid ikke ske om natten, og det er ikke tilladt at forlade det, som manden havde gjort, så han sigtes for overtrædelse af brandlovgivningen, fortæller politiet.

Ifølge ordensmagten var ilden blusset op igen.

Brandvæsenet blev kaldt ud i sneen for at slukke bålet.

(Foto: migogvejen©)

 

 

Det er dyrt at have en skarpladt pistol liggende.

Det må et kærestepar erkende, efter sagen mod dem er behandlet i retten i Esbjerg.

 

(læs videre under annoncen)

KK Partner

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Tilbage til 9. september fandt vi en 9 mm skarpladt pistol hos dem på Foldingbro Camping.

- De er i retten begge idømt to et halvt års fængsel, fortæller politiet.

Det handler om en 49-årig kvinde og en 55-årig mand.

De er dømt efter straffelovens paragraf 192a, hvor det hedder:

»Med fængsel fra 2 år indtil 8 år straffes den, der overtræder lovgivningen om våben og eksplosivstoffer eller artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 ved under særligt skærpende omstændigheder at indføre, udføre, transportere, erhverve, overdrage, besidde, bære, anvende, tilvirke, udvikle eller med henblik på udvikling forske i

  1. skydevåben eller
  2. andre våben eller eksplosivstoffer, når våbnet eller eksplosivstofferne på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade.«

(Arkivfoto: LLN Press©)

 

 

- En hovedløs gerning.

Sådan betegner politiet den opførsel, en gruppe unge mennesker lørdag aften stod bag.

 

(læs videre under annoncen)

Brørup Bilcenter

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Vi får klokken 13.57 en anmeldelse om, at der lørdag klokken 21.30 blev kastet en isblok ud på forruden af en kørende bil på Søndergade i Brørup.

- Der er tilsyneladende også kastet efter andre biler, men vi har ikke fået flere anmeldelser, siger politiets vagtchef til migogvejen.

Det var en lokal bilist, der fik blokken kastet mod bilen, og der skete ingen skade.

- Hvis der er sket skade ved enten det her, eller der er skrevet på biler, er der tale om hærværk.

- Når der kastes mod kørende biler, kan der også opstå farlige situationer, så der kan blive tale om overtrædelse af straffelovens 252 om at udsætte folk for fare, lyder det videre fra ordensmagten.

Politiet opfordrer folk til at melde det, hvis de har været udsat for forhold, og samtidig opfordres til, at folk tænker sig om og ikke f.eks. kaster isblokke mod biler.

- Vi vil også gerne have identificeret de personer, der stod bag episoden lørdag aften, noterer vagtchefen.

(Genrefoto: LLN Press©)

 

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft

-->