En redningshelikopter måtte mandag aften flyve en alvorligt kvæstet mand til sygehuset efter et solouheld på grænsen mellem Ribevej og Obbekærvej mellem Sdr. Hygum og Ribe.
(læs mere under annoncen)
Føreren mistede herredømmet over bilen på den glatte belægning, og bilen kørte i grøften og landede inde på marken.
Ifølge politiet blev tre mænd kastet ud af bilen, og den enes skader var så alvorlige, at der måtte tilkaldes en lægehelikopter, der kunne bringe ham til sygehuset hurtigst muligt.
De to andre mænd slap med lettere kvæstelser.
Vejstrækningen var i flere timer spærret, mens redningsarbejdet stod på. Skadernes omfang betød også, at der blev tilkaldt en bilinspektør til at udrede trådene ved uheldet.
Ud over helikopteren var tre ambulancer og fire patruljevogne på stedet foruden en paramediciner.
(Fotos: LLN Press©)
migogvejen har tidligere i dag omtalt uheldet med akutbilen og den glatte belægning:
http://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/2587-akutbil-smadret
http://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/2591-livsfarlig-belaegning
LLN Press/migogvejen havde videoen fremme, da heleikopteren landede på marken, hvor politiet havde sat roterende blå blink op for at vise vej:
https://www.facebook.com/migogvejen/videos/1537501546391806/