Belægningen med løse sten har i dag kostet to færdselsuheld på nøjagtig samme sted.
(læs mere under annoncen)
I formiddag kom akutbilen på afveje, da paramedicineren bag rattet mistede herredømmet over bilen, da han kom fra Ribevej og ud på en meget glat Obbekærvej på grænsen mellem Vejen Kommune og Esbjerg Kommune.
Der er afmærket med skilte, at der kommer en fartbegrænsning på 50 km/timen og er risiko for løse sten.
Lykkes det ikke at få farten ned, kan det gå rivende galt. Bilisten ruller bogstaveligt talt på de runde sten på kørebanen.
I formiddag kunne paramedicineren selv forlade bilen, men i aften gik det helt galt, da en bilist mistede herredømmet over bilen og kørte ud i grøften nøjagtig samme sted som akutbilen i formiddag.
Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi blev tre mænd i aften kastet ud af bilen, og den ene var så alvorligt kvæstet, at han måtte flyves til sygehuset.
(Fotos: LLN Press©)
migogvejen har tidligere i dag omtalt uheldet med akutbilen:
http://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/2587-akutbil-smadret