Følg migogvejen på Facebook  

De første af en række personer er nu sigtet i sagen om tyverier fra Høkeren i Andst.

- Vi har gang i efterforskningen og har sigtet foreløbig tre personer, og vi skal nu til at identificere de øvrige, fortæller Dennis Holst, leder af politistationen i Vejen.

En identifikation, der bl.a. skal se ud fra den videoovervågning, der er i butikken.

 

(læs videre under annoncen)

 

(tryk på annoncen og se mere)


 

De tre sigtede er mænd på 22 og 18 år og en kvinde på 16 år.

Dennis Holst ønsker ikke at sige, om det er de tre, det har været let at gå til, da de har logget ind med deres private mitid.

Ved alle tre indbrud har der været flere personer inde, og dem arbejder politiet nu på at finde identiteten på og så også sigte dem for tyverierne.

Samlet er der ved tre indbrud stjålet for mere end 25.000 kroner.

Uden at ville fortælle, hvor de tre sigtede kommer fra, bekræfter Dennis Holst, at det  ikke er personer fra lokalområdet..

Konsekvensen af tyverierne er, at købmand Allan Piihl Haagensen har valgt at ændre adgangen, så det alene er lokale med en brik, der kan komme ind udenfor normal åbningstid.

(Foto: migogvejen©)

 

migogvejen skrev allerede i weekenden om tyverierne:

https://migogvejen.dk/nyheder/sport/11147-lukker-for-udenbys-kunder?highlight=WyJhbGxhbiJd

https://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/11137-tyve-afslorer-sig-selv