Følg migogvejen på Facebook  

Julen er som bekendt lysenes fest. Masser af julelys pynter ude og inde.

Men hvad med i år, hvor priserne på strøm er røget i vejret.

 

(læs videre under annoncen)

Axel Poulsen - projektleder

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det er et spørgsmål, som politikerne i kommunens udvalg for teknik og miljø skal diskutere på tirsdag.

Skal der skæres ned på årets jubelysning i masterne rundt i kommunen - og spares ca. 45 øre for hver indbygger.

Det er reeelt det, julebelysninger koster.

- Med det aktuelle prisniveau for strøm anslås det, at kommunens strømudgift til julebelysning bliver ca. 16.600-19.400 kr., skriver forvaltningen til politikerne.

- Julebelysningen på gader og torve m.v. ejes og drives af lokalråd og handelsstandsforeninger m.v. Julebelysningen er et privat anliggende, der tilsluttes det offentlige gadelys, og Vejen Kommune betaler udgifter til strøm, lyder det videre.

Citymanager i Vejen, Flemming Simested, mener, at julebelysningen selvfølgelig skal op igen i år for at skabe det, der kan trække folk til butikkerne i kommunens byer.

- Det kan være, der skal sættes en styring på og så måske ikke være tændt så længe, men vi skal have julebelysning, påpeger Flemming Simested overfor migogvejen.

Efter to år med corona, hvor mange er blevet hjemme og bestilt gaver på internettet, skal kunderne igen ud i butikkerne, og det skal være hyggeligt.

Vælger folk at blive væk fra butikkerne i kommunen, fordi det måske er mere julehygge andre steder, kan det være dyrt at spare. Så falder omsætningen i butikkerne, og dermed bliver skatterne mindre.

- Her i Vejen bruger vi årligt mere end 75.000 kroner på vedligehold af julebelysningen og betaling til Vejen Håndboldklub for opsætning, og de penge kommer jo ikke ud, hvis der ikke skal julelys op, noterer Flemming Simested.

 

(læs videre under annoncen)

Kvickly - 150 år

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Politikerne skal ikke kun diskutere julelys. Det gælder også selve gadebelysningen.

I 2021 var strømudgiften til gadelys ca. 2.655.000 kr. Som følge af prisudviklingen på strøm skønnes strømudgiften i 2022 at blive ca. 3.600.000 kr.

- Hvis strømudgiften til gadebelysning skal reduceres, kan det ske ved enten en total slukning af gadelys i nattetimerne eller ved at tænde gadelyset senere om eftermiddagen/aftenen, lyder det fra forvaltningen inden tirsdagens møde.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 

 

 

 

 

 

nyhedsbrev luft