St. Andst Efterskole dannede rammen, da lokalafdelingen af Kræftens Bekæmpelse i aften inviterede til »tænd-et-lys«-arrangement.
Et arrangement, der går på skift mellem adresser rundt i kommunen.
Tidligere har det været holdt ved kunstmuseet i Vejen og i Johanneskirken i Brørup.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Eleverne på skolen har været med til at planlægge arrangementet, der passer meget godt til undervisningen på skolen.
Der arbejdes med at give en hånd til frivilligheden.
Stolene var sat frem til gæster og elever på en aften, der bød på sange, et minuts stilhed og en lystale ved Michelle Nymand.
Formålet med arrangementet var at skaffe penge til kampen mod kræftsygdommen i »knæk-cancer« ugen.
(Fotos: migogvejen©)



Mange mennesker oplevede stemningen i hallen ved St. Andst Efterskole.

Michelle Nymand holder lystalen og fortæller om sit liv med kræft.

Der blev købt mange lysposer ved aftenens »tænd et lys«-arrangement på St. Andst Efterskole.
