Det er snart slut med at køre gennem nattelivet i Søndergade i Vejen.
Et enigt udvalg for klima, miljø og teknik har sagt ja til, at strækningen af sikkerheds grunde spærres om natten i weekenderne.
Der lægges ud med et forsøg, der skal køre i perioden fra 1. maj til 30. september.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Lokalpolitiet i Vejen har efter et møde med restauratørerne foreslået, at der fra fredag til søndag indføres kørselsforbud på en kortere strækning.
- Særligt i forårs- og sommerperioden opholder mange mennesker sig i de sene timer på weekenddage udenfor diskotekerne i Søndergade. Politiet beretter, at menneskemængden ofte opholder sig på kørebanen, lød det til politikerne, der altså nikkede ja til indstillingen fra forvaltningen og med ønsket fra politiet.
Politikerne besluttede derfor, at der fredag og lørdag fra klokken 22-06 skal spærres for trafik på strækningen mellem Strædet og Jyllandsgade i Vejen.
(Foto: migogvejen©)
migogvejen har tidligere uddybet forslaget:
https://migogvejen.dk/byer/vejen/13549-vil-spaerre-vejen
