Der var syv af byrådets medlemmer fordelt på fire partier, der stemte imod planen om DBUs ønske om et nyt fodboldcenter i Vejen.
En plan, der kommer til at give en kommunal udgift på måske halvanden million kroner om året de første 10 år.
Penge, som modstanderne mener, kan give bedre værdi andre steder i den kommunale sektor som skole, ældrepleje og andet.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Omvendt pointerede Jørgen Thøgersen (A), at han tror på, at projektet giver synergi og vil være en fordel for Vejen Kommune og Vejen Idrætscenter.
Fra Vagn Sørensen (V) lød det blandt andet:
- Vi skal turde at tænke nyt og ikke kun se bagud. Jeg er helt sikker på, at gevinsten her bliver større end udgiften.
For planen stemte 19 i form af de tre største partier, Venstre, Socialdemokratiet og Det konservatie Folkepari: Christian Lund (V), Jørgen Lastein (V), Tine Lykke Thomsen (V), Ulla Bollerup Petersen (V), Kamma Skjøth Jessen (F), Flemming Simested (V), Vagn Sørensen (V), Anna Kirstine Villadsen (V), Henrik Pihl Jessen (V), Jan Møller Pedersen (V), Jørgen Thøgersen (A), Bodil Staal (A), Elin Winther (A), Tanja Vestergaard Skøtt (A), Tanja Bachmann Hansen (A), Frank Schmidt-Hansen (C), Mike Straarup (C), Rudi Steen Hansen (C) og Jonas Bonnerup (C).
Imod stemte syv: Nils Brøndumbo (O), Bent Sørensen (O), Allan Thomsen (F), Maria Christiane Andersen (F), Anne Grethe Hallum (Æ), Jonas Lee Jeppesen (Æ) og Kasper Kjær Jensen (I).
Der var afbud til byrådsmødet fra Jakob Bech Jensen (C).
(Dronefoto: migogvejen©)
migogvejen har skrevet flere artikler om det kommende fodboldcenter i Vejen:
https://migogvejen.dk/byer/vejen/13324-stort-ja-til-center
https://migogvejen.dk/byer/vejen/13279-1-4-hektar-til-fodbold
https://migogvejen.dk/byer/vejen/13247-traekker-20-000-gaester-ekstra
https://migogvejen.dk/byer/vejen/13246-nyt-center-pa-vej-2
