Følg migogvejen på Facebook  

Et stort flertal i byrådet i Vejen har i eftermiddag sagt ja til tilbuddet fra DBU om at placere et af ialt ni fodboldcentre i Danmark ved Vejen Idrætscenter.

Det skete dog ikke uden en debat, der allerede startede i økonomiudvalget.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Her stemte Nils Brøndumbo (O) som den eneste imod, da han ikke kunne overskue, hvilke konsekvenser det vil få for den kommunale økonomi over de næste 30 år, hvor jorden skal stilles til rådighed for DBU og fodbolden.

- Det vil koste kommunen 15 millioner kroner over 10 år, og når nogen siger, der er tale om en gave, forstår jeg det ikke. Normalt betaler jeg ikke for at få gaver, noterede Nils Brøndumbo.

Jørgen Thøgersen (A) erkendte, at det er fair, at nogen har bekymringer til sagen, men han tror på, at det vil give en synergi.

Under debatten udtrykte også både Allan Thomsen (SF) og Anne Grethe Hallum (Æ) kritik af ideen om fodboldcentret.

Derfor var sagen til afstemning, og der var flertal for det.

migogvejen følger byrådsmødet via den direkte sending på tv, og her konstaterede borgmester Christian Lund (V), at der var flertal for at arbejde mod at få en aftale med DBU, men der blev ikke nævnt, hvor mange og hvem, der stemte imod, og det kunne ikke ses på udsendelsen, hvor det var borgmesteren, der var i billedet.

Ud fra debatten har der formentlig været et nej fra de to medlemmer fra SF, de to fra Dansk Folkeparti og de to byrådsmedlemmer fra Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg.

(Arkivfoto: migogvejen©

 

migogvejen har skrevet flere artikler om projektet:

https://migogvejen.dk/byer/vejen/13279-1-4-hektar-til-fodbold

https://migogvejen.dk/byer/vejen/13247-traekker-20-000-gaester-ekstra

https://migogvejen.dk/byer/vejen/13246-nyt-center-pa-vej-2

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies