Følg migogvejen på Facebook  

»God gammeldaws mormormad« - og rigeligt af den.

Sådan lyder budskabet fra den 45-årige Allan Larsen forud for åbningen af sin nye restaurant i Søndergade Vejen.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Ny er restauranten dog ikke. Bygningen er fra 1890, og derfor har restauranten fået netop navnet »Huset 1890«.

Lokalerne har stået tomme et  stykke tid, men nu har Allan Larsen lejet sig ind og er søndag klar til at levere den første mad over den nyrenoverede disk.

Hele restauranten har fået en kærlig omgang, og så er han klar til at komme i gang.

- Jeg har altid godt kunnet tænke mig at starte for mig selv, og nu bød muligheden sig, og jeg glæder mig til at komme i gang, siger Allan Larsen til migogvejen.

Han er uddannet kok og har arbejdet i branchen i mange år. Han kommer dog fra et job i Lidl.

- Jeg ville prøve noget andet, men det er det her, jeg vil, lyder det videre forud for åbningen.

Nu gælder det igen madlavningen, og der fokuseres på de gode gamle retter, hvoraf nogle faktisk kan være glemt af mange i dag.

- Det skal være mad med smag lavet fra bunden, og der er alene tale om danske retter. Gæsterne skal have en go' oplevelse, og det skal være til gode priser, noterer den nye restaurantejer, der er bosat i Hovborg.

Han åbner butikken i morgen søndag, og fremover vil der være åben seks dage om ugen - ikke onsdag - og der er åben fra frokost, og der bydes daglig på dagens ret.

Huset 1890 leverer også mad ud af huset, og Allan Larsen glæder sig:

- Der er mange, der lige har kigget ind for at se, hvad vi har gang i.

(Fotos: migogvejen©)


allan larsen 26 02

 Allan Larsen er klar i sin nye restaurant med gammeldaws mad.

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies