Følg migogvejen på Facebook  

VALG: Tirsdag 18. november klokken otte åbner valgstederne rundt i kommunen, og du har 12 timer til at stemme i, da valghandlingen stopper klokken 20.00

 

* * *

 

BREVSTEMMER: Nogle har tyvstartet og allerede stemt. Det er sket i form af brevstemmer. 

- Ved dette valg er der afgivet 1120 brevstemmer, og ved valget i 2021 blev der afgivet 1287 brevstemmer, fortæller Vejen Kommune.

Om det er tegn på en lavere valgprocent, vil kun tiden kunne vise. For fire år siden stemte 68,3 procent til kommunalvalget - du kan se tallene fra 2021 her https://valg.dk/kv/ee466ad1-59f3-4ceb-b5a6-da0875eaa20b/municipality/66223cf4-f3b8-4c54-9fcf-9106af3ca0ca

 

* * *

 

STOPPER: Vi skal vælge 27 medlemmer til byrådet til de næste fire år, og allerede nu ligger det fast, at der sker en større udskiftning. Claus Kulmbach (V), Henny Schøler (V), Jette Christensen (V), Niels Therkildsen (A) og Tove Gæmelke er ikke på stemmesedlen. Det er Martin Clausen (A), men som omtalt ønsker han af private grunde, at der alligevel ikke sættes kryds ved ham.

Ved valg er der samtidig nogle, der ikke bliver genvalgt, så der vil ske en stor udskiftning i byrådet.

 

* * *

 

BORGMESTER: På Danske Spil er der mulighed for at spille/oddse på, hvem der bliver borgmester, og der bliver tæt løb.

Det giver flest penge, hvis man spiller på, at Frank Schmidt-Hansen (C) fortsætter som borgmester. Her er oddset 2,00, men det kun giver 1,72, hvis der stemmes på, at han ikke kan bevare posten, så det tegner tæt.

For tre uger siden lød tallene på et knebent forspring til Frank Schmidt-Hansen (C), men den har han altså sat over styr i valgkampen.

De fleste vurderer på forhånd, at der er tre kandidater til borgmesterposten. Ud over den nuværende borgmester er det Christian Lund (V) og Jørgen Thøgersen (A).

 

* * *

 

RESULTATERNE: Når valget lukker klokken 20, går optællingen i gang, og der går nogle timer, inden fordelingen af mandater ligger fast og der tages skridt til at finde den, der skal sidde i borgmesterstolen fra årsskiftet. migogvejen.dk er - selvfølgelig - på job tirsdag aften og skriver undervejs, og du kan følge tallene undervejs på https://valg.dk/kv/1705ff7b-7390-48d8-b701-6bcd430dc835/municipality/026b4fea-38fc-45c9-8dc3-a9bb84dbcc9c.

Her i kommunen er der 19 afstemningssteder, hvor tallene samles på valgstedet i Vejen Idrætscenter.

(tryk på annoncen og se mere)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies