Skal den runde karakteristiske runde hal i Vejen - Vejen Hallen - bevares eller væltes.
Ja, nej, måske. Sådan lød svarene fra de forskellige partier ved eftermiddagens »bevare eller forklar« i netop Vejen Hallen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Et par hundrede mennesker afsatte tre timer søndag eftermiddag til mødet i hallen.
Laila og Line Hansen har tidligere gået forrest i kampen for at have geder og rådyr i anlægget, og det lykkedes.
Nu er kampen gået ind for at bevare Vejen Hallen.
Byrådet har vedtaget en kommuneplan, der fortæller, at hallen skal brækkes ned og erstattes af boliger.
En beslutning, der har gjort hallen til et vigtigt punkt i valgkampen.
Partierne fik hver tre minutter til at fortælle om deres holdning til fremtiden for Vejen Hallen.
- Det nuværende byråd er kulturløs, lød det fra Bjarne Lastein (B), der ville bare hallen og gerne så den dækket af et kobbertag.
Jørgen Thøgersen (A) konstaterede, at Vejen Badmintonklub, der er en af brugerne af hallen, tidligere arbejdede for at få et ketsjercenter ved Vejen Idrætscenter. Nu kæmper de i stedet for at bevare hallen, men Jørgen Thøgersen har svært ved at se, at hallen kan bevares.
Venstre stemte for kommuneplanen, men Peter Svane (V) ønsker hallen bevaret og efterlyser gennemsigtighed og borgerinddragelse og fulgte op på udmeldingen fra partiets borgmesterkandidat, Christian Lund, om at nulstille processen og starte debatten på ny.
Fra de konservative er meldingen den samme som i byrådssalen. Kommuneplanen siger, at Vejen Hallen på sigt skal rives ned.
Andre partier talte for at bevare den historiske hal.
Det hele er noget, det kommende byråd skal vurdere. Endnu er der ikke lavet en konkret lokalplan, så intet er afgjort - der er alene tale om en langsigtet plan.
(Fotos: migogvejen©

Laila og Line Hansen kæmper for at bevare Vejen Hallen.

Skal den karakteristiske Vejen Hallen bevares. Den er i hvert fald aktuel i valgkampen.
(tryk på annoncen og se mere)

