Følg migogvejen på Facebook  

I 100 år har mændene i Vejen Mandskor sunget.

Ja, naturligvis ikke de samme, men mange har gennem årene ladet deres sangstemmer høre i koret.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Koret blev stiftet i 1925, og Studioscenen i Vejen dannede tirsdag aften rammen om en fejring af de 100 år.

Her var der både varme toner og godt humør.

- En gæst udbrød begejstret: »Hold da op, hvor kan man mærke, at I har det sjovt og rart sammen – det smitter af på jeres sange«. Det kunne vi kun give hende ret i. Bo, vores korleder, havde sammensat et program, der viste hele spændvidden i vores repertoire – fra det folkelige til det festlige – og mange roste os for den flotte sangglæde, lyder det efterfølgende fra formanden, Allan Lauenblad.

- Aftenen bød også på gode indslag og gæsteoptrædener. Måske skal vi igen lave noget sammen med Studio 73-koret og Syngepigerne, som leverede et finurligt og underholdende indslag. Det var også en fornøjelse at se tidligere kormedlemmer og gæsterne fra Brammingekoret, som tydeligvis var behørigt imponerede, noterer Allan Lauenblad.

Koret består i dag af ca. 25 mænd, men der er altid plads til flere.

- Hver fugl må synge med sit næb, og der er heller ingen prøvesang, siger Bo Thomsen, der har været korleder siden 2022, i et jubilæumsskrift.

Gennem de 100 år har koret haft 13 ledere, hvor Vagn Jakobsen topper med 30 års lederskab.

Helt konkret blev Vejen Mandskor stiftet 3. november 1925 ved et møde på Hansens Hotel i Vejen, og blikkenslager O.H. Walbjørn blev første formand.

Her i jubilæumsåret består bestyrelsen af formand Allan Lauenblad, næstformand Karl Theodor Thomsen, kasserer Jens Barsballe, , Bo Thomsen, Tommy Skovbjerg og Steen Søndergaard.

(Fotos: migogvejen©

vejen mandskor 25 03

Bo Thomsen leder koret og forsøger at styre mændene hver mandag aften, og når de er på scenen ved forskellige arrangementer.

vejen mandskor 25 04

Vejen Mandskor har i år 100 år på bagen.

vejen mandskor 25 06vejen mandskor 25 02

75 tilskuere nød aftenen og mandskoret.

vejen mandskor 25 01

Allan Lauenblad er formand for Vejen Mandskor.

 

(tryk på annoncen og se mere) 

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies