Følg migogvejen på Facebook  

En ny sti er åbnet - Kikkenborgstien - ved Vejen Idrætscenter.

En trampesti, som er etableret på den jord, der tidligere husede Kikkenborgs Planteskole, der havde lejet jorden af kommunen.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Der var engang en mark, hvor jorden var tung og sort, og hvor kornet stod i lige rækker. Markens naboer – Tage og Esther – drev Kikkenborgs Planteskole. De så muligheden for at skabe liv, farver og grønne vidundere på marken. Sådan voksede Kikkenborg Planteskole sig større med planter i lange rækker, heste på marken og et liv fyldt med arbejde, familie og fællesskab. Her stod træer og buske klar til at finde nye hjem i haver og parker, og her blev drømme plantet side om side med frø og stiklinger.

- Som i ethvert eventyr ændrer tiden alting, men historien slutter ikke her. For få år siden blev planteskolen lukket ned, og så tog naturen over, og den begyndte stille og roligt at væve sit eget tæppe. Små buske skød op, træer fandt selv vej, og flere fugle og insekter flyttede ind. Området blevet omdannet til et stisystem, der nu snor sig som et krøllet 8-tal igennem det grønne.

- De lige rækker af gran og enebær står som en ramme om fortællingen, mens pil og mirabeller dukker op i deres egne frie former. Alt sammen blandet med nye træer, krat og lysninger, hvor elletræer og tjørn skaber rum for både smådyr, fugle og insekter. Og sådan blev Kikkenborgstien til.

Sådan lød det fra formanden for Vejen IC, Thomas Rask Jensen, da stien blev officielt åbnet med klipning af den røde snor.

- En sti, hvor du kan gå på opdagelse ved at kigge op mod trækronerne eller kigge dig omkring og finde brombær, guldregn og elletræer. Her bliver træstubbe og grene til små forhindringer, og her kan regnen forvandle jorden til et lille eventyr for gummistøvler.

- Stien fører dig ikke blot rundt i området, men den tager dig videre mod Hjertestien i Præsteskoven mod Askov og Hærvejen eller rundt på Park run ruten og de andre stier omkring Sportscenter Danmark. Kikkenborgstien er et åndehul. Et sted, hvor historien om Tage og Esther lever videre, og hvor naturen selv har skrevet det næste kapitel.

(Fotos: PR-foto)

kikkenborgstien 25 03

Kikkenborgdøtrene Tanja og Sascha klippede snoren til den nye sti.


kikkenborgstien 25 02kikkenborgstien 25 04kikkenborgstien 25 05kikkenborgstien 25 06

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies