Følg migogvejen på Facebook  

Lions Tusindfryd inviterede til foredrag på Vejen Bibliotek med Gummitud alias Susanne Huuse fra Trekantsområdets Hospitalsklovne.

- Flere end 60 gæster havde en dejlig aften med masser af finurlige små tricks, som blev udført på gæsterne på en både sjov, varm og kærlig måde - præcis på den måde, som klovnene arbejder på i forholdet til børn på sygehuset under deres indlæggelse, lyder det fra Lions Tusindfryd.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Aftenen blev også mindefuld, idet Gummitud kunne fortælle rørende historier fra dagligdagen om børn og voksne indlagt på sygehuset med alvorlige sygdomme – nogle måske endda terminal – og hvor de i det korte samvær med Gummitud glemmer sygdommen, hospitalet og fremtiden for et øjeblik.

Gummitud berettede også om besøg på demensafdelingerne på de lokale plejehjem i Kolding, som hun ofte besøger. Det giver også de beboere nogle momenter af glæde og sjov, når der fjolles eller måske blot synges lidt.

- Lions Tusindfryd er stolte af at kunne donere 10.000 kr til det gode formål og bidrage til, at mange børn på børneafdeling på Sygehus Lillebælt/Kolding kan få et friskt pust i en til tider ikke særlig morsom hverdag, lyder det videre.

Foreningen Danske Hospitalsklovne er stiftet i 2007 med henblik på at skaffe den økonomi, der er nødvendig for at betale for det arbejde, klovnene udfører hver dag.

Kun så længe, der er penge på klovneforeningens konto kan ordningen med hospitalsklovnene fungere på de forskellige sygehuse. Lige nu er der fem klovne på Sygehus Lillebælt/Kolding, som hver dag modtager børn fra et stort geografisk område med ca. 3000 indlæggelser årligt.

 

lions pr 25 01

Bente Houborg overrakte checken til klovnene på vegne af Lions Tusindfryd.

lions pr 25 02

 Hospitalskloven kiggede forbi og fortalte om sit virke.

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies