Følg migogvejen på Facebook  

Nedtællingen til årets Stafet for livet i Vejen er i gang.

Der er nu mindre end tre måneder til starten 30. august.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Kan I mærke det. Det begynder at krible i benene. Løbeskoene kalder inde fra skabet. Du støder pludseligt på et billede fra sidste års Stafet For Livet og mindes den magiske aften, hvor du rundede runde omgang nummer 30, mens solen gik ned over Vejen Atletikstadion.

- Alt det, og meget mere, kan du opleve igen om knap tre måneder, når Stafet For Livet i Vejen 2025 skydes i gang, lyder det i en pressemeddelelse fra Stafet for livet.

Sidste år var Vejen Atletikstadion fyldt med god stemning og kampgejst, hvilket sikrede 447.000 kroner til kampen mod kræft.

- I år håber vi at kunne gøre det hele igen, lyder det videre.

- Styregruppen har trukket arbejdstøjet godt op, den kreative kasket er kommet på hovedet igen, og der bliver knoklet for, at Stafet For Livet – Vejen 2025 bliver endnu en uforglemmelig dag med håb, sammenhold og støtte, lyder det fra arrangørerne.

Et arrangement, der ikke kommer af sig selv. Mange frivillige er i gang, og styregruppen for i år ser således ud:

Formand: Rikke Thye Oksen
Holdansvarlige: Dennis Oksen
Fighter-ansvarlige: Grethe Brinch Knudsen
Næstformand: Janne Kruse
Tombola-ansvarlige: Jette Bruun
Børneteltets ansvarlige: Jette Tormod
Kasserer: Lisa Fejfer
Ansvarlige for underholdning: Christoffer Vindbjerg Kristensen
Sponsoransvarlige: Maria Schiøtz
Logistik-ansvarlige: Peter Lyngsø Fallesen
PR-ansvarlige: Lærke Møller Pedersen
Lyspose-ansvarlige: Bente Thrane og Hanne Kaltoft Nielsen

- Det er alle dem, der året rundt arbejder bag kulisserne for, at vi igen stolt kan sige: Velkommen til Stafet For Livet i Vejen, men før stafetten kan løbe af stablen, har vi brug for jeres hjælp og opbakning, lyder det videre.

- Prik til din kollega, hvis I kunne være en god sponsor, lav et hold og skab en mindeværdig dag eller tag din far, søster eller noget helt tredje med under armen og kig forbi Vejen Atletikstadion lørdag 30. august. Vi håber, at hele Vejen Kommune igen i år er klar til at binde snørebåndene, så vi igen kan stå sammen i den fælles kamp mod kræften, påpeger arrangørgruppen.

(Arkivfoto: migogvejen©)