Hvem bestemmer, hvad der er skadeligt

- Der er grund til at fejre grundloven endnu en gang, og det er vigtig i vores verden, som virker mere og mere urolig.

Sådan lød det bl.a. fra Venstres borgmesterkandidat, Christian Lund, da han talte ved grundlovsarrangementet hos folketingsmedlem Anni Matthiesen (V).

Et møde, der grundet vejrguderne var flyttet fra haven ind i værkstedet.

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

- I mine forberedelser til dagens tale faldt jeg over en artikel, hvor Højesteretspræsident, Jens Peter Christensen, der kommer fra Skive, taler om vores grundlov. Han siger:

- Grundloven er præget af både stor stabilitet og fleksibilitet. Men den kan stadig løse komplicerede sager om alt fra karikaturtegninger, Irak-krig, bankunion og Tvindsag. Men Grundlovens kvalitet udelukker jo ikke, at vi kan diskutere den. Jeg synes, Grundloven giver os en god anledning til at diskutere principielle samfundsmæssige emner, som der ikke er så meget af i den politiske debat.

Christian Lund gav præsidenten ret og konstaterede:

- Vi skal måske oftere diskutere principielle samfundsmæssige emner, som selvfølgelig vil pege på store forskelligheder i meninger, men også store ligheder og enighed. Hvor enige er vi i, hvad ytringsfrihed i praksis betyder. Og hvad betyder censur. Er der nye og flere ytringer, vi vil forbyde af hensyn til de få. Og hvem har glæden ved endnu et forbud. Hvem vil vi overvåge og hvorfor, og hvilken pris er vi villige til at betale for tryghed i et moderne samfund, spurgte Christian Lund.

- Vores samfunds principper skal være til debat, og nogle vil opleve, at principperne og værdierne er i forfald. Jeg hører ikke til i den bekymrede del af samfundet, men jeg er konstant nysgerrig på, hvad der får borgere til at kæmpe for noget principielt, eller helt modsat: give op. Lad mig tage et eksempel: Mange forskere og fagpersoner påpeger, at den store grad af digitalisering og socialisering gennem utallige medieformer og platforme stresser og presser ikke bare børn, men også unge og voksne i deres hverdag og liv.

- Det konstante behov for at følge med, opdatere og være tilgængelig er ikke længere kun en teenager-ting. Selv folk på min alder og ældre har meget travlt med at håndtere alt det, en telefon kan, og den er sjældent langt væk fra begge hænder. Men holder vi så meget af vores telefon og de tjenester, vi synes gør vores liv både sjovere, nemmere og mere bekvemt, at vi er villige til at give vores mest private informationer væk til globale virksomheder, så de kan få endnu mere kontrol over vores tid.

- Og hvor er vi henne som samfund, hvis vi forbyder virksomheder, der på lovlig vis har opfundet noget, som folket holder af og bruger hele tiden. Og hvem bestemmer, hvad der er skadeligt. Vi har alle dage vidst, at både cigaretter, alkohol og solarier var sundhedsskadeligt i visse mængder – men det kan vi som voksne stadigvæk frit købe og bruge.

- Et frit samfund er skabt af både frie tanker og frie foreninger. Vi har sagt det mange gange, og det kan måske lyde som en floskel. Men det er det langt fra. Vi har en fri presse, stærke frie- og privatskoler, stærke patientforeninger, en fagbevægelse, der nok kæmper en smule mere for opbakningen end tidligere, men alligevel. Danskerne organiserer sig stadigvæk – selvom der i dag skal kæmpes mere for det.

- Det oplever jeg selv i det politiske arbejde og i min lange tid som aktiv i landboforeningen, så skal der drikkes meget kaffe og ringes meget rundt, før folk er villige til at engagere sig og bruge fritid og lange aftener på dagsordener og praktiske gøremål. Det er måske den kamp, vi skal holde ekstra meget øje med. Kampen om de frivillige og det stærke civilsamfund.

- Engager dig, få andre til at engagere sig. For det er gennem de frivillige fællesskaber, at meninger opstår.

(Fotos: Marianne Thorø)