Følg migogvejen på Facebook  

Gæsterne i Vejen Idrætscenter får i dag en speciel modtagelse.

De modtages af en kæmpe - oppustelig - kylling og tilbuddet om popcorn i forbindelse med en demonstration.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Centret danner rammen om Coops landsrådsmøde, og det benytter dyreværnsforeningen Anima sig af ved at lave en stille demonstration.

De ønsker med demonstrationen at komme i snak med rådsmedlemmerne om kædens salg af såkaldte »turbokyllinger«.

»Se kyllingen i øjnene«, lyder budskabet, der møder Coops ledelse og de 70 landsrådsmedlemmer, der i dag er samlet til landsrådsmøde i Vejen Idrætscenter, og andre gæster kan heller ikke undgå at se kyllingen og møde budskabet, der står ved siden af en kylling, der måler syv meter i længden og 11 meter i bredden og har øjne så store som indkøbskurve.

- Coop har svigtet kyllingerne. Hver dag sælger koncernen tusindvis af turbokyllinger, der er avlet til at blive så store, at de ofte ikke orker at stå op, med mindre de er på vej hen for at æde sig endnu større, siger Lina Lind Christensen, kampagnechef i Anima i en pressemeddelelse.

- Coop skylder kyllingerne og sine kunder at tage ansvar for dyrevelfærden og lave en fuld kyllingevelfærdspolitik, er meldingen fra Anima.

- Coop var engang frontløber for dyrevelfærd, men de seneste år er bolden blevet tabt godt og grundigt, og det fører til et omdømmetab, som kan blive svært at reparere, mener Lina Lind Christensen.

Turbokyllinger er ifølge Anina avlet til at vokse ekstremt hurtigt: På blot 35 dage øges deres vægt fra 45 gram til over 2200 gram.

- Denne unaturlige vækst belaster kroppen og fører ofte til alvorlige velfærdsproblemer såsom gangbesvær, åndedrætsproblemer, hjertestop og smertefulde ætsninger på benene, lyder det fra dyreværnsforeningen.

(Fotos: migogvejen©)


anima 25 01

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies