Følg migogvejen på Facebook  

Har du et godt bud på, hvem der har gjort sig fortjent til virksomhedsprisen og mangfoldighedsprisen.

Så tager Vejen Kommune gerne imod dit forslag og inden 5. maj kl. 12.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Sidste års vindere var henholdsvis ProTræ A/S, Skodborg, og Børnehaven Billingland, Vejen.

- Vi ønsker at skabe plads til alle på arbejdsmarkedet. Det gavner både den enkelte og kommunen som helhed. Og mange virksomheder og offentlige arbejdspladser yder en særlig indsats for personer, der er syge, kommer til skade eller har andre udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet.

- Udvalget for arbejdsmarked og integration ønsker at belønne en lokal, privat virksomhed, der gør en ekstraordinær indsats for at fremme mangfoldighed på arbejdspladsen, udviser socialt engagement eller  skaber vækst og nye arbejdspladser i kommunen. Samtidig ønsker udvalget at anerkende offentlige arbejdspladser, der i samarbejde med jobcentret yder en særlig indsats for at bringe borgere tættere på arbejdsmarkedet, lyder det i en pressemeddelelse fra Vejen Kommune.


Virksomhedsprisen går til en privat virksomhed, der forstår:
At tage hensyn til syge medarbejdere eller kollegaer med personlige problemer
At ansætte medarbejdere, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet
At hjælpe med integration af flygtninge og borgere med anden etnisk herkomst
At uddanne unge og opkvalificere egne og nye medarbejdere evt. via voksenlæreordningen
At investere i og skabe nye arbejdspladser i Vejen Kommune

Mangfoldighedsprisen går til en offentlig arbejdsplads, der forstår:
At hjælpe ledige ind på arbejdsmarkedet og fastholde medarbejdere, der er i risiko for at miste tilknytning til arbejdsmarkedet
At skabe plads til borgere, der fx har haft problemer med misbrug, har handicap eller har sociale udfordringer i øvrigt
At kompetenceudvikle egne medarbejdere samt ledige, der har brug for at få opbygget kompetencer med henblik på at opnå ordinær ansættelse på arbejdsmarkedet
At fastholde medarbejdere på arbejdspladsen i forbindelse med sygdom og fravær
At give borgere med en anden etnisk baggrund en chance for at få fodfæste på arbejdsmarkedet
At ansætte ledige i fleksjob eller få ordinære timer (småjobs)

Priserne forventes ifølge kommunen uddelt i henholdsvis uge 21 og uge 24, hvor der ifølge kalenderen er hverdage 19.-23. maj og 10.-13. juni.

Priserne består af et diplom og 10.000 kr. til aktiviteter for medarbejderne.

(Arkivfotos fra overrækkelser i fjor: migogvejen©)

billingland mangfoldighedspris 24 04 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies