Følg migogvejen på Facebook  

En ny ungepulje skal gøre det muligt for unge mellem 13 og 25 år at føre deres gode ideer ud i livet.

De kan søge op til 5000 kr. til et arrangement, der samler unge i Vejen Kommune og har fællesskabet i fokus, og de kan søge, når ideen er frisk.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Var det noget med en hyggeaften, en debataften, en kreaworkshop eller noget helt fjerde, så kan unge i Vejen Kommune nu gøre noget ved ideen og få dem gennemført. En ny Ungepulje fra UngVejen kan nemlig søges, mens ideen er frisk.

- Det er sjovest at få noget til at ske med det samme, man har ideen. Unge lever i nuet og gider ikke vente i månedsvis på en ansøgningsfrist eller at udfylde lange ansøgningsskemaer. Nu kan de unge sende en sms eller en video til mig, og så ser vi sammen på, hvordan ideen kan blive til virkelighed, fortæller playmaker Lasse Roost Rasmussen fra Vejen Kommune.

Man søger ved at fortælle om ideen – hvem, hvad, hvor og hvornår, laver et simpelt budget og sender ansøgningen som en SMS eller video til playmaker Lasse Roost Rasmussen.

Der er i alt 50.000 kr. i Ungepuljen, og der er vide rammer for, hvad der kan få støtte. Events med alkohol, husleje eller lønninger kan ikke få støtte. Og så skal arrangementerne laves af unge, for unge. Unge under 15 år skal bare have forældrenes accept.

(Foto: PR-foto)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies