Følg migogvejen på Facebook  

Hvis du skal af med asbest, er det en god idé med tålmodighed.

- Grundet et enormt tryk på asbestordningen og et landsdækkende leveringsproblem af bigbags må man væbne sig med tålmodighed. Lagrene med bigbags er nemlig ved at være tømt på Vejen Kommunes genbrugspladser, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Producenterne af bigbags kan ikke følge med den store efterspørgsel, der har været siden den nye autorisationsordning om, at private ikke selv må nedrive asbest fra 1. januar 2025 blev indført.

- De nye bigbags er bestilt, men de er i restordre, forklarer Søren Cæcar Jensen, der er leder af Vej, Park og Genbrug i Vejen Kommune.

- Derfor ender det nok med, at vi løber tør for bigbags på genbrugspladserne, lyder det videre.

Har man allerede fået godkendt sin bestilling, kan man stadig afhente bigbags på genbrugspladsen, i hvert fald indtil deres lagre er tømt.

Har man fyldte bigbags stående, kan man stadig få afhentet dem af transportøren. Bestilling af afhentning skal gøres via Vejen Kommunes hjemmeside.

Vejen Kommune sagsbehandler fortsat på de bestillinger, der kommer ind, men beder borgere og virksomheder væbne sig med tålmodighed. Asbestordningen i Vejen Kommune fortsætter igen på samme vis og til samme pris, så snart der er flere bigbags på lager igen.

Er du i tvivl om hvordan du skal forholde dig til de nye regler på asbestområdet fra det nye år, så er der hjælp at hente. Det er Arbejdstilsynet, der administrerer reglerne på området. Er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig ift. dit projekt, så kan du læse mere på Arbejdstilsynets hjemmeside her: https://at.dk/arbejdsmiljoe/asbest/

(Foto: migogvejen©)

(tryk på annoncen og se mere)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies