I løbet af denne uge sender Jels Varme og deres samarbejdspartner & Green Project de endelige aftaler ud til alle, der indtil nu har vist interesse for fjernvarme i Jels.
- Aftalen udsendes som mail til de adresser, der i løbet af efteråret 2023 er indsendt til os, lyder det i en pressemeddelelse.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Nu gælder det den bindende aftale for etablering af fjernvarme, og på baggrund af det justerede projektforslag har det været muligt at sænke både det faste arealbidrag og prisen på varmeforbruget.
- Det bliver med andre ord billigere end tidligere udmeldt at være fjernvarmekunde i Jels, lyder det i en pressemeddelelse fra Jels Varme, og frem til 2. april er der rabat på tilslutningen til fjernvarme.
Mange har ønsket at være med på fjernvarmen, og flere kan stadig nå at være med.
- Andelen af tilmeldte 2. april vil være betydende for det videre arbejde med fjernvarme i Jels, lyder det videre.
Årets generalforsamling er i øvrigt fastsat til tirsdag 9. april i Thorhallen i Jels.
(Billedet:
Bestyrelsen i andelsselskabet Jels Varme. (Foto: PR-foto)