Så er den sidste torvedag holdt i Rødding.
Rødding Erhvervsforening har besluttet, at det er slut efter årets fire arrangementer.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Det er en træls beslutning, men vi vurderer, at den er rigtig, når alt bliver kogt sammen, skriver foreningen.
Der i år været færre besøgende, og det har knebet med at tiltrække nye boder med ting som frugt, grønt, fisk, slagtervarer mm.
- Torvedagene er samtidig en meget stor post i erhvervsforeningens regnskab, også selvom vi aktivt har forsøgt at reducere omkostningerne i år, lyder det videre.
Boderne ventes dog at komme i brug igen:
- Torvedagene har været godt for byen på mange områder. Vi har vist, at vi kan få ting til at lykkes, når vi står sammen og kan prale af mange frivillige, som bakker op. Det er ikke mange forundt. Det gør også, at vi ser positivt på nye muligheder, hvor de flotte boder kan bruges. Vi vil bruge vinter og forår på at tænke nye ideer på fast eller ad-hoc basis og vil rigtig gerne have jeres inputs til nye ideer, skriver foreningen på Facebook.
(Arkivfoto: migogvejen©)