Rødding frivillige Brandværn benyttede 100 års jubilæet til at skifte fane.
En fane, der blev indviet på traditionel vis.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Som Danmarkssamfundet skriver i sin håndbog:
»Når den nye fane skal tages i brug, er faneindvielsesritualet, at der slås tre søm i fanestangen. Det første søm for Hendes Majestæt Dronningen, det næste for fædrelandet og det sidste for foreningen, der skal tage fanen i brug. Sømmene er slået i i forvejen, hvorfor der kun skal slås symbolsk på sømmene med to-tre lette, men hørlige slag. Der skal derfor bruges en lille præsentabel hammer, som foreningen bør låne eller anskaffe sig«.
Ifølge Carl Holst, der er lokalområdets omvandrende historiekender, var netop Rødding det første brandværn, der fik en fane med dansk flag.
Det skete efter en ekstraordinær generalforsamling i 1925, hvor et flertal på 20-12 stemte for. En ny fane kom til i 1973 og fik samme udsmykning som den første fane.
Nu er den tredje fane kommet til - købt og betalt af værnet selv.
På billedet øverst bliver det tredje søm for Rødding frivillige Brandværn slået i af kaptajn Jan Falkenberg.
(Fotos: migogvejen©)
Den nye fane rulles ud.
Det første søm for dronningen bliver slået i af formand for beredskabskommissionen, Knud Erik Langhoff.
Det andet søm for fædrelandet blev slået i af direktør for TrekantBrand, Jarl Vagn Hansen.
Den hidtidige fane rulles sammen og er brugt for sidste gang.